Det mener KSBB

Det, der skete på Jesu kors, har med kristentroens inderste at gøre og er derfor relevant også i vores tid. Korset er mere end noget andet kristendommens tegn og kendemærke. Utallige steder ud over verden møder man det som symbol på, at her er en kirke eller noget andet, som er knyttet til kristendommen.Peterskirken i Rom, et lille vestjysk missionshus, en lerklinet kirkebygning i Tanzania –...

I den vestlige verden tror mange angiveligt ikke (længere) på Gud. I stedet tror man på en urkraft, på det gode i og mellem mennesker, på energier og livsfilosofier eller noget andet upersonligt. Der er ikke en personlig Gud at lytte og bede til og stå i relation til – blot noget ubeskriveligt og upersonligt. Noget af det samme synes at smitte af på teologien og kirkens forkyndelse. Det sker,...

Kirken skal tale tidens sprog. På pinsedag talte apostlene ’om Guds storværker på vore egne tungemål’, og Luther oversatte Bibelen til tysk og ville holde gudstjeneste på modersmålet. En typisk gudstjeneste i dag indeholder ikke en prædiken fra en fjern fortid, men én, som præsten møjsommeligt har forberedt på vor tids sprog. Ønsket om at tale tidens sprog kan imidlertid køre af sporet....

Forleden fik Hedensted ny sognepræst – med efternavnet Høj. Modtagelsen af ham var dog ikke alle steder på højt niveau; nogle steder snarere under lavmål. Flere har udtalt, at præster som han slet ikke burde ansættes i Folkekirken. I farten synes nogle at glemme, at Folkekirken er et trossamfund og dermed ikke det samme som biblioteksvæsnet eller teknisk forvaltning. I samfundet er alle –...

DEBAT: Kunne en del af konflikterne i folkekirken hænge sammen med, at det er blevet helt urimeligt uklart, hvad folkekirken tror, vil og skal? En tydelig markering af kirkens ’mission, vision og værdier’ vil tage noget af dampen af konflikterne, mener formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Alt for ofte tales og skrives der om konflikter og samarbejdsvanskeligheder i sogne og...

Artiklen her har været bragt i online tidsskriftet Babel #27, sept. 2021 En avisoverskrift må gerne få læsere til at glippe med øjnene.Det lykkedes for Iben Krogsdal med en klumme i Kristeligt Dagblad tidligere på året (27/2).Under overskriften ”Jeg elsker at være arvesynder” skrev hun om det positive ved læren om arvesynden. Ved sin tale om fælles skyld er denne lære med til at ”tage presset af...

“At dåben er et virksomt tegn – sakramente – betyder, at dåben ikke bare er en symbol-  eller tegnhandling, men en virkelighedsskabende handling”. Sådan lyder en af flere stærke og prægnante pointer i rapporten fra kirkeministeriets udvalg vedr. dåb og nadver (s. 24).[1] Rapportens første del rummer grundige redegørelser for dåbens bibelske baggrund og for Luthers dåbsteologi. Der er grund til...

Fælles ’mission, vision og værdier’ er afgørende for en arbejdsplads. Det gælder også i kirkens regi. En del sognekirker slås efter sigende med forskellige former for konflikter. Bl.a. et østjysk sogn præges angivelig af gamle, ødelæggende stridigheder. En person fra dette sogn har for nylig peget på noget vigtigt: ’Jeg tror, en stor del af løsningen kan være at få genskabt fokus på en fælles...

Det er grundlæggende vigtigt for Folkekirken og den enkelte menighed, at nadveren også i corona-tiden forvaltes i overensstemmelse med det autoriserede ritual og - ifølge præsteløftet - ”med al ærefrygt og sømmelighed efter Jesu Kristi indstiftelse”. Kun på denne måde kan nadvergæsten stole på ikke blot at deltage i et minde- eller fællesskabsmåltid, men at modtage Jesu Kristi hellige legeme og...

Gudstjenesten er kirkens og kristenlivets hjerteslag. Det er derfor noget helt centralt, der er på dagsordenen, når biskopperne har sat gudstjenesten og dens ritualer til debat, mener cand.theol. og formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Kristian S. Larsen Alle kirkens aktiviteter skulle være ’trædesten’ til gudstjenesten, har daværende kirkeminister Mette Bock udtrykt det. Det er...