Forleden fik Hedensted ny sognepræst – med efternavnet Høj. Modtagelsen af ham var dog ikke alle steder på højt niveau; nogle steder snarere under lavmål.
Flere har udtalt, at præster som han slet ikke burde ansættes i Folkekirken. I farten synes nogle at glemme, at Folkekirken er et trossamfund og dermed ikke det samme som biblioteksvæsnet eller teknisk forvaltning. I samfundet er alle – selvfølgelig – lige for loven. Men samfundet har også både tros- og ytringsfrihed. Troen har dermed også ytringsfrihed.
Pastor Højs og ligesindedes ærinde er ikke at sortere mennesker eller degradere bestemte grupper, men at formidle evangeliet og klassisk kristen tro til både høj og lav, sådan som utallige præster og lægfolk efter bedste evne har gjort det siden den første pinsedag.
I Folkekirken er der i dag tendenser til, at centrale dele af den kristne tro ikke vægtes særligt højt. Måske er Gud ikke himlens og jordens almægtige skaber og ikke en personlig virkelighed i menneskers liv. Måske døde Jesus ikke i menneskers sted på korset eller stod fysisk op fra graven. Måske har dåb og nadver ikke nogen dyb og egentlig betydning, og måske er diverse etiske og dogmatiske emner ikke så afgørende. Ja, måske skal den enkelte bare finde sine egne svar – alt sammen på tidens betingelser.
Pastor Høj og andre ønsker derimod at sætte lid til Kirkens klassiske tro og at formidle den til nutidens mennesker med troværdighed og relevans – til tro, trøst og håb. Når troen og forkyndelsen nogle steder forvitrer i postmodernismens syrebad, kan det godt sende nogles humør og tillid til Folkekirken ned på lavt niveau. Men pastor Høj og ligesindede er håbs- og livstegn for Folkekirken.
Ja, tænker man dybt over perspektiverne i, at der findes præster som dem, kan man blive helt – ja: høj…!
Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
Hassellunden 55, 6705 Esbjerg Ø