KIRKESTÆVNE I SANKT PAULS KIRKE, AARHUS
Der inviteres til kirkestævne i Sankt Pauls Kirke, Aarhus - se programmet her
OM KØNSSKIFTE
Vi lever i en følsom tid, hvor det kan være svært at finde ud af hvem man er og hvor man hører til. Det gælder forståelsen af sig selv, er man mand eller kvinde. Det gælder forståelsen af ægteskabet. Nedenfor en række dokumenter fra debatten om ægteskab og kønsskifte.
| sammenfatning_af_rapport_om_juridisk_koensskifte.pdf |
| 50063_kaerligheden_glaeder_sig_ikke_over_uoverensstemmelsen_.pdf |
| kærligheden_glæder_sig_ikke_over_uretten.pdf |
OM KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN
| udtalelse_om_konfirmandundervisning.pdf |
Ministerens svar
| svar_fra_ellen_trane_nørby_om_konfirmationsforberedelse.pdf |
| svar_fra_bertel_haarder_vedr._konfirmationsforbredelsen.pdf |
REGNSKAB 2014
| regnskab_2014.pdf |
DET FALDENDE DÅBSTAL
H.O. Okkels - Formand for Kirkelig Samling
|
Der har været en del røre om faldende dåbstal. Det har i den forbindelse været nævnt, at en del folkekirkemedlemmer undlader at lade deres børn døbe med den begrundelse, at børnene selv skal vælge, om de vil døbes eller ej.
Præster er ikke uden skyld i denne udvikling. Forkynder man "alles frelse", er det nærliggende, at dåben reduceres fra at være en handling, hvor man bliver Guds barn, til blot at være en handling, hvor man får at vide, at man allerede uden dåb er Guds barn. Og så er det jo logisk, at mange ikke vil bruge tid på at lade deres børn døbe. Da tv-programmet „Religionsrapport” i DR for nyligt tog spørgsmålet op, blev der især nævnt sekundære grunde til at døbe børn, f.eks. at dåben er en festlig tradition, der understreger samhørighed. Da en deltager i debatten blev mindet om, at man tidligere nøddøbte syge børn, for at de ikke skulle gå fortabt, men få del i frelsen, svarede vedkommende, at man da ikke skal skræmme folk til at lade deres børn døbe). Over for denne forvirrende og uklare tale ønsker Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse at pege på den bibelske lære om dåben. I Matt 28,19 befaler Jesus sine disciple, at de skal gøre alle folkeslag til Jesu disciple netop ved at „døbe dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.” Og i Joh 3,5 siger Jesus til den fromme Nikodemus: „Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.” Efter at have nævnt, hvorledes Noa med nogle få blev frelst gennem vand, skriver apostlen Peter i sit første brev 3,21 om frelsen under syndfloden: „Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer.” Og i Tit 3,5 kaldes dåben „det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.” I vor lutherske bekendelse, Confessio Augustana, hedder det i artikel 9: „Om dåben lærer de (reformatoriske menigheder), at den er nødvendig til frelse, og at Guds nåde tilbydes ved dåben, og at børn bør døbes, idet de, når de ved dåben er overgivet til Gud, tages til nåde af ham.” Det er således klart, at dåben ifølge folkekirkens lære er et nådemiddel. Jesus er Frelseren. Derfor hedder det i ritualet under korstegnelsen, at barnet „skal tilhøre den korsfæstede Frelser Jesus Kristus.” Derfor er det så vigtigt, at barnedåben følges op af oplæring i den kristne tro og indføring i bøn og gudstjeneste. Har forældrene i forudgående samtale med præsten modsat sig barnets oplæring i kristendom, kan præsten udsætte dåben. Endelig må argumentet, at børn selv skal vælge, afvises. Dels kan barnet også efter dåben senere fravælge livet i dåben. Dels må forældrene på mange måder vælge for deres børn. Hvis et barn bliver alvorligt syg, hvilke forældre vil da vente med at søge lægehjælp, til barnet selv kan tage stilling? Og hvorfor så ikke søge hjælp mod den arvesynd, som vi alle fødes med, ved i dåben at bringe barnet til Jesus. |
Professor Prenters påskehilsen
Kirkelig samling har genoptrykt professor Regin Prenters påskehilsen - følg dette link
FÆLLESTROEN ANGRIBES
Pastor Hans Olav Okkels
|
Midt i stridighederne på reformationstiden var katolikker og lutheranere enige om at fastholde troen på, at Jesus opstod fra de døde påskemorgen. Men nu angribes denne bibelske, fælleskristne tro ikke bare af ateister, men også af folkekirkepræster. Dels hævdes det, at mennesker på Jesu tid ikke var så oplyste som vi, og dels, at Jesu opstandelse ikke er det centrale i kristendommen. Nogle antyder, at Jesu lære om næstekærlighed er det helt centrale.
Stillet over for sådanne udtalelser, udtaler Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse: |
- De, der vil forklare beretninger om overnaturlige forhold som f.eks. jomfrufødslen og Jesu opstandelse med, at man på Jesu tid var uoplyste, gør sig i deres snusfornuft skyldige i en undervurdering af den tids mennesker. Da Gabriel forkyndte for Maria, at hun skulle ”blive med barn og føde en søn” svarede hun ganske fornuftigt: ”Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand”. Hun vidste godt, hvordan børn blev til, men hun bøjede sig for logikken i Gabriels svar: ”Thi intet er umuligt for Gud .” (Luk 1). - Og Maria Magdalenes reaktion på den tomme grav er også meget fornuftig: ”De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.” (Joh 20.13). Man kunne også nævne Thomas, som ikke ville tro, før han fik bevis. (Joh 20,24ff). Troen var ikke et resultat af disciplenes ønsketænkning. Det var den opstandne Jesus, som selv kaldte troen frem hos de disciple, som havde mistet troen.
- At Jesu opstandelse spiller en central rolle i kristendommen, fremgår af de fire evangelier og af den trosbekendelse, som vi er døbt på, med ordene: ”på tredje dag opstanden fra de døde”. Man kunne også nævne 1. Kor 15. F.eks. v 14: ”Men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom”, v17: ”men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder” og endelig v 19: ”Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.” Senere ser vi Grundtvig gøre op med rationalisterne, som også afviste Jesu ”fysiske ”opstandelse. Dette opgør kom til udtryk i dramaet ”Påskeliljen” fra 1817, hvor også Grundtvig understreger, at kristendommen står og falder med Jesu opstandelse fra de døde: ”Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde”.
- Tilpasser man kristendommen til, hvad denne verdens vise accepterer, ja så kan man måske leve på det i medgangstider. Men stillet over for livets og dødens alvor, trænger man til evangeliet om Jesus som den, der har sonet vore synder på korset og ved sin opstandelse besejret døden. Nogle har sagt, at Gud døde under 1. Verdenskrig, men det er mere rigtigt at sige, at liberalteologien for en tid døde i skyttegravene, mens bibelsk kristendom netop ikke døde, men blev til trøst for mange i dødens stund. Det må pastor Ramsdal vel også have en anelse om, siden han ved begravelser betjener sig af en ”nødløgn”, hvilket vel betyder, at han er klar over, at der er behov for noget mere end afmytologiseret kristendom i sorgens stund.
- Vil man gøre Jesu bud om næstekærlighed til det centrale i kristendommen, vil det lede mennesker enten til selvbedrag eller til fortvivlelse over, at vi ikke magter at leve op til dette buds krav. Det vil desuden reducere Jesus til kun at være en profet blandt andre profeter - en, der forkynder Loven radikalt, men Loven kan vi ikke frelses ved. Den kan vise vort behov for en Frelser.
- Vil man henvise til syndernes forladelse, er man allerede på vej til at anerkende, at Gud møder os i Jesus. Da Jesus tilsagde den lamme syndernes forladelse (Mark 2.1-12), sagde nogle: ”Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?” Det havde de ret i, men i Jesus møder vi netop Gud. I Ham forenes guddommelig og menneskelig natur, og så burde det ikke længere være noget problem med jomfrufødslen og Jesu virkelige opstandelse. Eftersom død er syndens sold, hvordan skulle døden da kunne fastholde Jesus, når Han dels er sand Gud og dels har levet et sandt menneskeliv uden synd?
JUBILÆUM
2014 markeredes 50-året for udsendelsen af "KIRKENS JA OG NEJ".
Det skete ved JUBILÆUMSSTÆVNET lørdag d. 27. september i Viborg Domkirke og sognegård.
Læs Hartvig Wagners prædiken i Domkirken
Det skete ved JUBILÆUMSSTÆVNET lørdag d. 27. september i Viborg Domkirke og sognegård.
Læs Hartvig Wagners prædiken i Domkirken
| 2014-9-27_prdiken_ved_festgudstjeneste.pdf |
Læs Hans Olav Okkels' formandstale
| 2014-9-27_formandstale_hoo.pdf |
Læs Hans Olav Okkels analyse af "Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid"
| 2014-9-27_kirkens_ja_og_nej_i_fortid_nutid_og_fremtid_hoo.pdf |
BILLEDER FRA DAGEN
Kirkens Ja og Nej anno 2014
Læs "KIRKENS JA OG NEJ" anno 2014.
| kirkens_ja_og_nej_2014.pdf |
KOMMENTARER
Svend Erik Larsen
Læs ugens kommentar på ksbb.dk -- klik her. |
Dåb og tro
Læs mere her Angreb på ægteskabet Læs mere her En tidssvarende trosbekendelse Læs mere her Problematisk trosholdning Læs mere her Privatisering af dåben Læs mere her Hvordan læse og forstå Bibelen? Læs mere her Ytringsfrihed? Læs mere her Danmarks Radio og den kristne kulturarv Læs mere her Præstens opgave Læs mere her |
Folkekirken anno 2013
Læs mere her Ejerskab og brugsret til kirker Læs mere her Troende præster? Læs mere her Verdens bedste folkeskole? Læs mere her Gudstjenesten -- et problem? Læs mere her Folkekirken til debat
Læs mere her Vi tror på Helligånden... Læs mere her Heldagsskolen og forældreretten Læs mere her |
TAK for en gave til Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
Uanset omlægning, hvor udgifterne på forskellig måde er blevet reduceret, er der stadig udgifter forbundet med KSBB´s arbejde. Det koster f.eks. at opretholde kontakten til og samarbejdet med andre bekendelsesbevægelser, - og der er udgifter til tryksager, kontorartikler, porto, møder m.v., selv om vi sparer, hvor vi kan.
Derfor vil vi gerne hermed bede KSBB´s venner om et bidrag til dækning af disse nødvendige udgifter.
Gaver kan indbetales på KSBB´s bankkonto i NORDEA – reg. nr.1931, kontonr. 0251745994.
På forhånd TAK for enhver gave!
Bestyrelsen
Derfor vil vi gerne hermed bede KSBB´s venner om et bidrag til dækning af disse nødvendige udgifter.
Gaver kan indbetales på KSBB´s bankkonto i NORDEA – reg. nr.1931, kontonr. 0251745994.
På forhånd TAK for enhver gave!
Bestyrelsen
Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse - (Kirkens JA og Nej)
H. O. Okkels
Formand for KSBB
Siden midten af 1960'erne har vi kaldt til samling på bibelens og bekendelsens grund. Det er ikke mindre påkrævet i vor tid, hvad den seneste debat om vielse af homoseksuelle og ændret ægteskabslovgivning tydeligt vidner om.
Vores grundlag finder du nemt. Klik her.
Vi vil bringe en række kommentarer ind i tiden. Den første kan du læse her.
Igennem en årrække har vi udgivet KIRKELIG INFORMATION. Bladet er desværre gået ind, men vi vil fortsat søge at holde alle interesserede informerede om, hvad der sker i dansk og nordisk kirkeliv.
Vores grundlag finder du nemt. Klik her.
Vi vil bringe en række kommentarer ind i tiden. Den første kan du læse her.
Igennem en årrække har vi udgivet KIRKELIG INFORMATION. Bladet er desværre gået ind, men vi vil fortsat søge at holde alle interesserede informerede om, hvad der sker i dansk og nordisk kirkeliv.
