Indlægget har været bragt i Jyllands-Posten mandag d. 8. april 2024.
Friheden til at være imod den fri abort var forleden på Folketingets dagsorden. Rosa Lund (EL) spurgte sundhedsminister Sophie Løhde (V), om »en organisation kan bedrive uvildig og faglig rådgivning om abort ud fra et erklæret værdigrundlag imod retten til abort«.
Spørgsmålet sigtede til organisationen Retten til Liv og dens rådgivning Abortlinien og angik ikke statsstøtte eller lignende, men retten til at være til og udtrykke sine holdninger. Altså: Må Abortlinien fungere og praktisere sine grundlæggende værdier?
Der er noget både tankevækkende og skræmmende ved, at der nu i et frit samfund som det danske sættes spørgsmålstegn ved selve retten til at udtrykke og fremme sine holdninger.
Sundhedsministeren betonede med alvorlig mine, at hun ikke opfattede Abortliniens rådgivning som uvildig, men betonede også menneskers og foreningers frihed til at udtrykke deres værdier. I øvrigt arbejder Abortlinien ikke for skatteborgernes penge, fastslog hun beroligende.
Den sidste formulering er nu ikke helt præcis. Retten til Liv og dermed også Abortlinien arbejder uden statsstøtte – men eksisterer dog, netop fordi der er borgere, som vil give penge til en organisation, som gør et arbejde, de finder vigtigt.
Der er nemlig brug for nogle, som i modsætning til de to politikere tør åbne øjnene for alle den fri aborts skyggesider. Politikerne ønsker uvildig rådgivning. Men hvordan mon gravide, der overvejer en abort, oplever den såkaldt uvildige rådgivning?
Hvad med den 19-årige gravide uden uddannelse og arbejde – eller den 40-årige med tre børn, der nu venter et barn med tegn på Downs syndrom? Hvordan oplever de mon uvildigheden?
Kan man kun drive fagligt kompetent rådgivning om abort, hvis man støtter den fri abort? De to politikere syntes desværre at dele den fordom, at man kun kan være fagligt kompetent, hvis man støtter den fri abort. Kan man ikke være kompetent uden at være enig med Rosa eller Sophie …?
En kvindes ret til egen krop sår ingen tvivl om. Men den skal sammentænkes med både barnets ret til livet og faderens ret til barnet. I dag er de to sidste retsløse, mens kvinden står alene med retten og ansvaret – og eftervirkningerne. Derfor er der brug for at sikre hjælp og omsorg for dem alle tre: kvinden, manden og barnet. Det hjælper Retten til Liv os med at holde fokus på. Det fortjener de respekt for – og støtte til.
Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse