Sander Hansen: Under halvmånen
204 sider; Logos Media 2024; 199,95 kr.
I Danmark er der trosfrihed og forsamlingsfrihed. Kirker, menigheder og kristne fællesskaber må frit samles og frit bekende troen og frit arbejde for at formidle den videre. Måske bliver man mødt af overbærende skuldertræk eller hånlige bemærkninger, men trosfrihed er en del af vores samfunds fundament.
Samtidig synes kristen tro at være under pres: fremmøde og opbakning i menigheder og kristne fællesskaber og den trosmæssige glød synes mange steder i tilbagegang.
Sådan er det ikke alle steder på jorden. Nogle steder er det måske snarere omvendt: mindre frihed, men fremgang i tro og menighedsliv.
I bogen ’Under halvmånen’ fortæller journalist og teolog Sander Hansen spændende og engageret om kristnes vilkår i fire muslimsk prægede lande. På baggrund af rejser, interviews og diverse undersøgelser beretter han om udfordringer, modgang, omvendelser og håb for kirken på Zanzibar, i Israel/Palæstina, Iran og Tyrkiet.
Resultatet er en fin og læseværdig bog, der formidler både konkret viden og personlige indtryk uden at være hverken tung eller indforstået. Dens baggrund er flere rejser i de tre lande. Forholdene i Iran har han af sikkerhedsårsager måttet skrive om uden at besøge landet.
I alle fire lande er kristne mennesker og menigheder trængt på forskellige måder. Bogen beskriver fint og indfølende, hvordan trængsel og forfølgelse kan forekomme meget forskelligt: fra manglende retssikkerhed og generel utryghed over konflikter og vold internt i familier til undertrykkelse, fængsling og tortur.
’Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus’, står der i Bibelen (2. Tim. 2,12) – et vers, som også nævnes i bogen (s. 27).
I afsnittet om kristne i Israel/Palæstina er fokus ikke mindst på kristne på Vestbredden og på beskrivelsen af de komplicerede forhold mellem jøder, muslimer og kristne. Efter at have refereret fra en samtale med to unge kristne palæstinensere om landet og staten Israel, om bosættelser og om vilkårene som kristne på Vestbredden konkluderer Sander Hansen: ’Jeg er ikke enig i alle deres teologiske standpunkter, men jeg er her ikke for at diskutere. Jeg er her for at lytte. Lære om dem. Prøve at forstå mere. Og jeg må erkende, at det stikker mig i hjertet. For i mange år har jeg ikke skænket de palæstinensiske kristne en tanke. Jeg har tænkt på Israle-Palæstina-konflikten som en kamp mellem jøder og muslimer.’ (s. 62).
I muslimske familier kan det udløse voldsomme konflikter, hvis én eller flere bliver kristen. Derfor kan det betyde store udfordringer og dilemmaer, men et gennemgående træk i bogens beskrivelser er, at de nye kristne trods til tider meget store omkostninger er afklarede med, at den kristne tro er omkostningerne værd.
En iransk kvinde, som i dag lever i Danmark, siger f.eks.: ’Det har været det hele værd. Jeg vidste godt, at forfølgelse var en mulighed, når man blev kristen i Iran. Min far og hans familie ville ikke tale med mig, efter jeg blev kristen. Min ene bror slog hånden af mig. Jeg har mistet mit liv i Iran. Jeg savner min familie. Det gør ondt, men jeg ville ikke have været Jesus foruden. Det vigtigste er, at jeg kender ham.’ (s. 117).
Et gennemgående træk i bogen er, at de kristne ser håb og muligheder og oplever vækst og Guds beskyttelse midt i trængslerne. Uden at idyllisere antydes det også, at der gennem forfølgelse kan komme en styrkelse af tro og menighedsliv. Trods pres og forfølgelse spreder evangeliet sig også i de fire lande – fra mund til mund, gennem radio og sociale medier og gennem diakoni og medmenneskelig omsorg. Bogen maler således ikke kun med mørke farver, men viser også klare glimt af lys.
Stof til eftertanke og selvransagelse med adresse til en dansk virkelighed har den også med. Et citat lyder sådan: ’Det er altså helt normalt for kristne at blive forfulgt. Det siger Jesus selv i Bibelen. Her i Vesten er kristne ramt af en anden slags forfølgelse.’ (s. 133).
Den slags tanker skal man ikke gøre sig for hurtigt færdig med. I det hele taget skal man ikke gøre sig hurtigt færdig med denne bog. Man skal tværtimod give sig tid til at læse den – til eftertanke, udfordring og opmuntring.
Kristian S. Larsen