Af pastor H. O. Okkels,
formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
I radioens Religionsrapport 19. februar kunne man høre universitetslektor Hans Raun Iversen hævde, at kirkebygningerne tilhører hele folket, og at der burde være mulighed for, at ikke blot kristne trossamfund, men også ikke-religiøse organisationer og andre religioner kunne få adgang til at benytte kirkebygningerne. Han underbyggede sit synspunkt ved at hævde, at efter luthersk tankegang er der ikke særlige hellige bygninger.
I mod dette synspunkt vil jeg hævde, at det er en sandhed med modifikationer. Det stemmer i hvert fald ikke med det gamle kirkevielsesritual her gengivet efter Vejledning i den danske folkekirkes Gudstjenesteordning (udgaven fra 1989), hvor biskoppen indvier med ordene: “Så indvier jeg da nu på mit embedes vegne dette hus i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Jeg helliger og afsondrer dette rum fra verdens larm og fra al verdslig handel, til at Guds navn skal bo deri, at her skal være et Guds hus og en forgård til Himlene.”–
Desværre er der senere kommet et nyt ritual, som er præget af superprotestantiske synspunkter på linie med Raun Iversens, men man må vel have lov at holde fast ved den tankegang, som ligger til grund for det gamle kirkeindvielsesritual.
De synspunkter, som Hans Raun Iversen hævder, forekommer mig højst uheldige, da de kan give kirkefjendske politikere et alibi for på sovjettisk vis at konfiskere kirkebygninger og bruge dem til noget helt andet end det, som de er indviet til. Man skal jo ikke glemme, at de er betalt af folkekirkelige menigheder. De kirkefondskirker, som trues med lukning, er rejst for penge, som er samlet ind over hele Danmark blandt kristne mennesker.
formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
I radioens Religionsrapport 19. februar kunne man høre universitetslektor Hans Raun Iversen hævde, at kirkebygningerne tilhører hele folket, og at der burde være mulighed for, at ikke blot kristne trossamfund, men også ikke-religiøse organisationer og andre religioner kunne få adgang til at benytte kirkebygningerne. Han underbyggede sit synspunkt ved at hævde, at efter luthersk tankegang er der ikke særlige hellige bygninger.
I mod dette synspunkt vil jeg hævde, at det er en sandhed med modifikationer. Det stemmer i hvert fald ikke med det gamle kirkevielsesritual her gengivet efter Vejledning i den danske folkekirkes Gudstjenesteordning (udgaven fra 1989), hvor biskoppen indvier med ordene: “Så indvier jeg da nu på mit embedes vegne dette hus i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Jeg helliger og afsondrer dette rum fra verdens larm og fra al verdslig handel, til at Guds navn skal bo deri, at her skal være et Guds hus og en forgård til Himlene.”–
Desværre er der senere kommet et nyt ritual, som er præget af superprotestantiske synspunkter på linie med Raun Iversens, men man må vel have lov at holde fast ved den tankegang, som ligger til grund for det gamle kirkeindvielsesritual.
De synspunkter, som Hans Raun Iversen hævder, forekommer mig højst uheldige, da de kan give kirkefjendske politikere et alibi for på sovjettisk vis at konfiskere kirkebygninger og bruge dem til noget helt andet end det, som de er indviet til. Man skal jo ikke glemme, at de er betalt af folkekirkelige menigheder. De kirkefondskirker, som trues med lukning, er rejst for penge, som er samlet ind over hele Danmark blandt kristne mennesker.