Af pastor Svend Erik Larsen
En sådan overskrift vil med det samme give diskussion. Nogle vil mene, at man godt kan tale om et kristent menneskesyn (blandt flere). Andre mener, at selve udtrykket er forvrøvlet og ikke repræsenterer nogen form for virkelighed.
Men de fleste vil dog nok acceptere, at der af Bibelen kan udledes et bibelsk menneskesyn.
Og da Bibelen jo altså er den kristne kirkes og tros grundskrift, kan man efter min mening absolut med al god grund tale om det kristne menneskesyn. Men hvad går det så ud på? Hvad fortæller Bibelen om mennesket?
Mennesket er skabt af Gud. Gud har givet mennesket liv ved at blæse sin livsånde ind i det, så mennesket blev en levende sjæl. Mennesket er altså ikke guddommeligt. Gud er uden for og over sin skabning som skaber og opretholder.
Mennesket er skabt i Guds billede. Det betyder, at der er et nært forhold mellem Gud og men-nesket. Mennesket er skabt til at leve i fællesskab med Gud. Et menneske er kort sagt Guds menneske – alle forskelle ufortalt.
Mennesket er faldet ud af sin bestemmelse. Ved syndefaldet tog mennesket selv Guds plads for blive sin egen herre og skabe sit liv selv. Men det betød også, at mennesket selv ville afgø-re, hvad der var ondt, og hvad der var godt. Mennesket er dog – selv om det har vendt sig fra Gud – stadig skabt i Guds billede, og derfor kan Gud nå det.
Mennesket nyskabes ved Guds indgriben. Dette sker ved Jesus Kristus, i hvem Gud bliver menneske. Jesus er altså det sande menneske, så i fælleskabet med ham genfindes den ægte menneskelighed. Mennesket nyskabes til at leve som sandt menneske – d.v.s i fællesskab med Gud. Dertil skabte Gud mennesket fra først af.
Mennesket er skabt til at være med-menneske. Eftersom ethvert menneske er skabt i Guds bil-lede, hører alle mennesker sammen. Derfor har alle samme værd som mennesker. Alle er skabt til fællesskab med Gud og er elsket af ham. Derfor er der mission, så nyskabelsen ved Jesus Kristus kan blive alles virkelighed.
På dén baggrund er der ingen, der med rette kan sortere et med-menneske fra eller nedvur-dere nogen. Eller signalere, at nogen er mere værd end andre. Derfor indskærpes det da også gang på gang i Bibelen, at det er en hellig pligt at tage sig af socialt svage og udsatte. De skal have deres ret – som mennesker. Og ganske det samme gælder de fremmede. Derfor må krist-ne være på vagt og sige fra, hvis myndigheder praktiserer noget andet. Ethvert folk, menne-sker af enhver tro, enhver social gruppe – kort sagt: alle – er skabt i Guds billede, og derfor er vi hinandens med-mennesker. Vi har ansvar for hinanden! Og vi skal adlyde Gud mere end mennesker!
Mennesket er skabt til at have ansvar for den skabte verden og alt levende. Deri ligger, at alt stadig er Guds, men han har sat os til at forvalte det, der hører han til. Det betyder ikke, at vi kan skalte og valte med det alt sammen efter forgodtbefindende, Nej, – vi skal passe på det, så vi ikke ødelægger det. Det skal fortsat være, som Gud har villet det, og derfor skal hans vilje råde – og ikke vores egen. Altså er det ikke ligegyldigt, hvordan miljøet i bred betydning be-handles! Også her er der brug for, at der holdes øje med politiske initiativer og holdninger.
Mennesket er skabt som mand og kvinde. Det betyder ikke, at der er skabt to slags mennesker, men at mennesket er mand og kvinde. Deri ligger, at der er tale om en enhed – et kærligheds-fællesskab – som virkeliggøres i ægteskabet. Dermed ”afbildes” Guds kærlighed i grunden i verden.
Det kristne – eller bibelske – menneskesyn har altså konsekvenser både for den enkeltes liv og den måde, vi omgås hinanden på. Ja, – og for dén måde, vi indretter vores samfund på! Vi er – p.g.a. Gud – hinandens med-mennesker! Men det skal vi så også være i praksis!
En sådan overskrift vil med det samme give diskussion. Nogle vil mene, at man godt kan tale om et kristent menneskesyn (blandt flere). Andre mener, at selve udtrykket er forvrøvlet og ikke repræsenterer nogen form for virkelighed.
Men de fleste vil dog nok acceptere, at der af Bibelen kan udledes et bibelsk menneskesyn.
Og da Bibelen jo altså er den kristne kirkes og tros grundskrift, kan man efter min mening absolut med al god grund tale om det kristne menneskesyn. Men hvad går det så ud på? Hvad fortæller Bibelen om mennesket?
Mennesket er skabt af Gud. Gud har givet mennesket liv ved at blæse sin livsånde ind i det, så mennesket blev en levende sjæl. Mennesket er altså ikke guddommeligt. Gud er uden for og over sin skabning som skaber og opretholder.
Mennesket er skabt i Guds billede. Det betyder, at der er et nært forhold mellem Gud og men-nesket. Mennesket er skabt til at leve i fællesskab med Gud. Et menneske er kort sagt Guds menneske – alle forskelle ufortalt.
Mennesket er faldet ud af sin bestemmelse. Ved syndefaldet tog mennesket selv Guds plads for blive sin egen herre og skabe sit liv selv. Men det betød også, at mennesket selv ville afgø-re, hvad der var ondt, og hvad der var godt. Mennesket er dog – selv om det har vendt sig fra Gud – stadig skabt i Guds billede, og derfor kan Gud nå det.
Mennesket nyskabes ved Guds indgriben. Dette sker ved Jesus Kristus, i hvem Gud bliver menneske. Jesus er altså det sande menneske, så i fælleskabet med ham genfindes den ægte menneskelighed. Mennesket nyskabes til at leve som sandt menneske – d.v.s i fællesskab med Gud. Dertil skabte Gud mennesket fra først af.
Mennesket er skabt til at være med-menneske. Eftersom ethvert menneske er skabt i Guds bil-lede, hører alle mennesker sammen. Derfor har alle samme værd som mennesker. Alle er skabt til fællesskab med Gud og er elsket af ham. Derfor er der mission, så nyskabelsen ved Jesus Kristus kan blive alles virkelighed.
På dén baggrund er der ingen, der med rette kan sortere et med-menneske fra eller nedvur-dere nogen. Eller signalere, at nogen er mere værd end andre. Derfor indskærpes det da også gang på gang i Bibelen, at det er en hellig pligt at tage sig af socialt svage og udsatte. De skal have deres ret – som mennesker. Og ganske det samme gælder de fremmede. Derfor må krist-ne være på vagt og sige fra, hvis myndigheder praktiserer noget andet. Ethvert folk, menne-sker af enhver tro, enhver social gruppe – kort sagt: alle – er skabt i Guds billede, og derfor er vi hinandens med-mennesker. Vi har ansvar for hinanden! Og vi skal adlyde Gud mere end mennesker!
Mennesket er skabt til at have ansvar for den skabte verden og alt levende. Deri ligger, at alt stadig er Guds, men han har sat os til at forvalte det, der hører han til. Det betyder ikke, at vi kan skalte og valte med det alt sammen efter forgodtbefindende, Nej, – vi skal passe på det, så vi ikke ødelægger det. Det skal fortsat være, som Gud har villet det, og derfor skal hans vilje råde – og ikke vores egen. Altså er det ikke ligegyldigt, hvordan miljøet i bred betydning be-handles! Også her er der brug for, at der holdes øje med politiske initiativer og holdninger.
Mennesket er skabt som mand og kvinde. Det betyder ikke, at der er skabt to slags mennesker, men at mennesket er mand og kvinde. Deri ligger, at der er tale om en enhed – et kærligheds-fællesskab – som virkeliggøres i ægteskabet. Dermed ”afbildes” Guds kærlighed i grunden i verden.
Det kristne – eller bibelske – menneskesyn har altså konsekvenser både for den enkeltes liv og den måde, vi omgås hinanden på. Ja, – og for dén måde, vi indretter vores samfund på! Vi er – p.g.a. Gud – hinandens med-mennesker! Men det skal vi så også være i praksis!