Pastor Svend Erik Larsen
af pastor Svend Erik Larsen
Politikere fra vel nok alle partier er enige om, at vi skal have verdens bedste folkeskole! Men midlerne til at nå dét mål er man derimod jævnligt uenige om! Der er dog tilsyneladende enighed om, at der skal flere timer til! Som om et større antal timer medfører større kvalitet! Og bedre undervisning!
Da socialdemokraterne for år tilbage foreslog indførelse af heldagsskolen, var der ikke flertal herfor, men nu synes flertallet altså at være plads. Nu bruger man da heller ikke det negativt ladede udtryk 'heldagsskolen', men kalder det for 'helhedsskolen'. Og helhed har jo noget det positive begreb 'sammenhæng' at gøre, og det er da da bestemt brug for!
Men uanset navnet er der nu rent faktisk tale om, at man ønsker en heldagsskole.
Det vil medføre, at skolen bliver børnenes egentlige hjem. Her rummes det hele! Familen reduceres til at være en sammenhæng, hvor man mødes, når alt det væsentlige er overstået. Tankegangen synes at være, at opdragelse er en alt for alvorlig sag til, at man kan overlade den til forældrene – som én har sagt det!
Under alle omstændigheder rejser forslaget om indførelse af 'helhedsskolen' det spørgsmål, om børnene er samfundets eller forældrenes ansvar. Og hvad er skolens rolle? Er skolen samfundets opdragelsesinstitution? Eller er den forældrenes medhjælp ved løsning af opdragelses- og oplæringsansvaret?
En eventuel indførelse af helhedsskolen vil i øvrigt betyde, at aktiviteter af forskellig art, leg og eventuel lektielæsning vil blive placeret i skoletiden. Men hvike følger vil det få for foreningslivet?
For sportsaktiviter, medlemskab af spejderorganisationer? For kirkernes minikonfirmand-arbejde? For muligheden for at dyrke sociale relationer i andre sammenhænge end skolen?
Mon ikke der ville være mere fornuft i at styrke familiernes muligheder for at løfte ansvaret for opdragelsen og oplæringen af børnene? Og i den sammenhæng bør de frie skolers – holdningsskolernes – muligheder for medvirken styrkes!
Politikere fra vel nok alle partier er enige om, at vi skal have verdens bedste folkeskole! Men midlerne til at nå dét mål er man derimod jævnligt uenige om! Der er dog tilsyneladende enighed om, at der skal flere timer til! Som om et større antal timer medfører større kvalitet! Og bedre undervisning!
Da socialdemokraterne for år tilbage foreslog indførelse af heldagsskolen, var der ikke flertal herfor, men nu synes flertallet altså at være plads. Nu bruger man da heller ikke det negativt ladede udtryk 'heldagsskolen', men kalder det for 'helhedsskolen'. Og helhed har jo noget det positive begreb 'sammenhæng' at gøre, og det er da da bestemt brug for!
Men uanset navnet er der nu rent faktisk tale om, at man ønsker en heldagsskole.
Det vil medføre, at skolen bliver børnenes egentlige hjem. Her rummes det hele! Familen reduceres til at være en sammenhæng, hvor man mødes, når alt det væsentlige er overstået. Tankegangen synes at være, at opdragelse er en alt for alvorlig sag til, at man kan overlade den til forældrene – som én har sagt det!
Under alle omstændigheder rejser forslaget om indførelse af 'helhedsskolen' det spørgsmål, om børnene er samfundets eller forældrenes ansvar. Og hvad er skolens rolle? Er skolen samfundets opdragelsesinstitution? Eller er den forældrenes medhjælp ved løsning af opdragelses- og oplæringsansvaret?
En eventuel indførelse af helhedsskolen vil i øvrigt betyde, at aktiviteter af forskellig art, leg og eventuel lektielæsning vil blive placeret i skoletiden. Men hvike følger vil det få for foreningslivet?
For sportsaktiviter, medlemskab af spejderorganisationer? For kirkernes minikonfirmand-arbejde? For muligheden for at dyrke sociale relationer i andre sammenhænge end skolen?
Mon ikke der ville være mere fornuft i at styrke familiernes muligheder for at løfte ansvaret for opdragelsen og oplæringen af børnene? Og i den sammenhæng bør de frie skolers – holdningsskolernes – muligheder for medvirken styrkes!
RSS-feed