Af pastor Hartvig Wagner
Ved bispevielsen i Odense Domkirke søndag den 4. november anvendte man ved nadverfejringen den såkaldte intinktion, d.v.s. at deltagerne modtog brødet dyppet i vinen. Denne praksis stemmer hverken med Jesu Kristi indstiftelse eller med klassisk luthersk lære om Den hellige Nadver.
Når Jesus siger: ”Gør dette”, indebærer det, at præsten ved nadveren skal gøre det samme. Jesus gav først disciplene brødet og dernæst efter et hovedmåltid vinen, det sidste med ordene: ”Drik alle deraf”. Svarende hertil definerer Luther i Lille Katekismus, at ”Nadveren er vor Herres Jesu Kristi sande legeme og blod, i brødets og vinens skikkelse, indstiftet af Kristus selv til mad og drikke for os kristne”. Eller som det tidligere hed: ”indstiftet af Kristus selv for os kristne til at spise og drikke”. Dette sker ikke ved intinktionen, som ofte begrundes med hensyn til særligt mange altergæster.
Men praktiske hensyn må aldrig være i konflikt med nadverlæren og den klassiske lutherske nadverpraksis. I det lange løb undergraves nadverens gudgivne indhold, hvis nadverforvaltningen mere eller mindre gøres afhængig af ydre forhold og individuelle skøn. Det er bedre at sløjfe altergang, hvis den ikke eller vanskeligt lader sig afholde i overensstemmelse med den forståelse af nadveren, som kommer til udtryk i Ny Testamente og folkekirkens bekendelsesskrifter.
Det fremmer heller ikke tilliden til det biskoppelige tilsyn, at nadveren blev forvaltet, som det skete ved bispevielsen i Odense, og som også efterlader det spørgsmål: Hvad skete efterfølgende med den indviede vin, som brødene blev dyppet i?