John Lennox:
Kan videnskaben forklare alting?
Credo 2026; 148 sider; kr. 179,95
John Lennox har skrevet en kortfattet og tilgængelig bog, der introducerer læseren til en tematik, som har præget den apologetiske debat i flere årtier: forholdet mellem naturvidenskab og kristen tro. Hans svar på bogens titelspørgsmål er som forventet: nej. Videnskaben kan ikke forklare alting, blandt andet fordi videnskaben ikke kan forklare sine egne forudsætninger.
Lennox er professor i matematik ved Oxford og har i en årrække diskuteret Guds eksistens med flere af de såkaldte nyateister. Bogen er derfor særligt velegnet som en introduktion til debatten. Den er lille, letlæst og holder, hvad den lover: den går ikke i dybden, men giver korte, præcise svar på en række udbredte myter om kristen tro og henviser til videre læsning i hvert kapitel.
En af bogens styrker er, at Lennox tør være både personlig og faglig. Det gør fremstillingen levende og hjælper læsere, der ellers kunne miste interessen, hvis bogen kun bestod af teori. Bibelversene er brugt med måde og fungerer som små pejlemærker i argumentationen.
Bogstruktur og indhold
Lennox begynder personligt og viser, hvordan han selv forener tro og videnskab. Derefter følger en kort historisk gennemgang af naturvidenskabens udvikling. I bogens midterdel gør han tre ting:
- Han afviser to sejlivede myter om konflikt mellem kristendom og videnskab.
- Han forsvarer Bibelens troværdighed uden at hævde ufejlbarlighed, men viser, at den kan være både historisk pålidelig og teologisk levende.
- Han argumenterer for miraklers mulighed, også for mennesker, der anerkender naturvidenskabens metoder.
Til sidst lander han i den personlige dimension og spørger til allersidst, om kristendommen kan efterprøves – og i hvilken forstand.
Apologetisk relevans
Jeg har selv læst meget om tematikken og kender debatten godt, også gennem flere af Lennox’ øvrige bøger. Emnet er fortsat vigtigt, især i mødet med Ateistisk Selskab på gaden, i kommentarfelter på sociale medier eller hos en naturfagslærer, der stadig er præget af 00’ernes nyateisme.
Nyateismen, som bogen i høj grad argumenterer imod, er i dag en ideologisk strømning på retur. Det var kun et spørgsmål om tid, før Richard Dawkins’ kritik af den historiske Jesus og hans misforståelse af kalam-argumentet begyndte at krakelere. Der er overvældende historisk dokumentation for, at Jesus fra Nazaret levede i Israel for 2000 år siden.
Kalam-argumentet lyder:
- Alt, der begynder at eksistere, har en årsag.
- Universet begyndte at eksistere.
- Derfor har universet en årsag.
Teister mener, at denne årsag er Gud. Dawkins’ spørgsmål: “Hvem skabte Gud?” er derfor meningsløst, fordi argumentet netop handler om det, der begynder at eksistere. Noget må være evigt, for intet kan blive til af sig selv. Uenigheden ligger i, hvad der er evigt, ikke om noget er det.
En mindre kritik
Hvis jeg skal kritisere Lennox for noget, er det brugen af ordet Gudsbevis. Det kan være et oversættervalg, men i religionsfilosofien taler man sjældent om beviser. Moderne apologetik taler i stigende grad om argumenter, netop fordi vi i sidste ende ikke kan bevise noget som helst i absolut forstand. Det er en vigtig terminologisk præcisering.
Aktualitet
Bogen blev skrevet i 2019 og var dengang mere aktuel end i dag. Den er stadig nyttig i de rette samtaler, og dem findes der mange af på sociale medier, men det er ikke morgendagens apologetiske frontlinje. Vi lever i en verden, der bliver mere religiøs, og Ateistisk Selskab sagde selv for få år siden i Jyllands-Posten: “Vi er i færd med at tabe kampen.”
Derfor har vi brug for apologetiske bøger, der engagerer sig i andre religioner og nyreligiøse ideologier.
Konklusion
Lennox har skrevet en god og solid introduktion til forholdet mellem videnskab og tro. Han argumenterer klart, personligt og fagligt, og bogen kan hjælpe dig ind i en meningsfuld samtale med mennesker, der ikke er kristne.
Sognepræst Thomas Forum Lollike