Vi anerkender og takker for det arbejde i dåbskommissionen, der ligger bag rapporten.
Vi støtter den grundlæggende forståelse, at ’Dåben er et sakramente og en frelseshandling. Derfor er det afgørende, at den til enhver tid og på ethvert sted kan genkendes som en kristen dåb’, og at ’mulige variationer [skal] erfares som udtryk for det samme ritual’ (rapporten s. 5).
Confessio Augustana art. 9 taler klart om dåbens nødvendighed. Dåben er altså noget større og mere end en tegnhandling (baptistisk forståelse).
Vi støtter principielt, at der bør ske fuld tilspørgsel ved hver dåb, men anerkender den praktiske udfordring ved gudstjenester og kirker med mange dåb.
Vi støtter den ændrede placering af fredslysningen – det er godt, at den har fået en styrket placering efter hver dåb.
Spørgsmålet ’Er barnet allerede døbt’ giver principielt mening som en markering af dåbens engangs-begivenhed, men da spørgsmålet synes at være faldet bort mange steder, støtter vi at gøre det valgfrit i ritualet.
Vi noterer, at Fadervor stærkt og meningsfuldt kan placeres flere steder i ritualet, herunder også helt før tilspørgsel og overøsning. Fastholdes Fadervor efter overøsning, bør den bedes med håndspålæggelse.
Vi støtter at fastholde den oprindelige formulering af dåbsbekræftelsen, som er stærk og ældgammel. De foreslåede ændringer er ikke forbedringer.
Vi støtter den udvidede formulering i forbindelse med korstegnelse, hvor det foreslås at ændre til ’tilhøre den korsfæstede og opstandne Herre’ (Rom. 6). Med tilføjelsen vil formuleringen hænge sammen med den tilsvarende formulering i nadverritualet.
Vi støtter at beholde ’hellig’ i forbindelse med korstegnelsen og foreslår: ’Modtag tegnet på (eller: for) det hellige kors’.
Vi støtter at fastholde formuleringen ’Vil du døbes på denne tro’ (evt. ’i denne tro’) i stedet for den forkortede ’Vil du døbes?’. Den korte form genkendes fra Luthers ritual, mens den lidt længere har været i brug siden 1580, og i en sekulariseret og postmoderne kultur er det relevant at markere, hvilken tro der døbes på (eller ’i’).
Overordnet støtter vi, at der fastholdes en autoriseret ’kerne’, som er ufravigeligt for dåbsritualet, nemlig Fadervor, dåbspagt med spørgsmål og svar, dåben i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, dåbsbekræftelsen, fredslysningen.
Herudover støtter vi, at der åbnes for, at f.eks. selvvalgte bibel-læsninger (ud fra en snæver, begrænset og autoriseret liste) kan tilføjes, lige som f.eks. Luthers kollekter (gerne i sprogligt tilrettet form), kan anvendes (’bede-banke-bønnen’, ’syndflods-bønnen’).
De nyformulerede kollekter i forslag II og III kan vi ikke støtte, da de generelt repræsenterer en svækket forståelse af dåbens sakramentale indhold.
Vi støtter brugen af f.eks. dåbslys, dåbsklude m.v., når og hvor det opleves som naturligt og meningsfuldt.
Vi støtter og opmuntrer til, at dåbshandlingen indledes med en kort dåbstale, hvor dåbens evangelium kort kan udtrykkes. Ved særlige dåbsgudstjenester bør en prædiken/dåbstale være en fast del af handlingen, hvor det er oplagt at udfolde et eller flere af de skriftsteder, rapporten nævner.
Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
Sten F. Mortensen
næstformand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
Noen kommentarer til Midtvejsrapport fra den af kirkeministeren nedsatte dåpskommission.
Jeg er bedt om å se på midtveisrapporten fra den danske dåpskommisjonen slik den er lagt fram i april 2025. Jeg takker for denne anledningen til å sette meg litt inn i den danske dåpsdebatten og få litt inntrykk av arbeidet med dåpsliturgien i den danske folkekirke.
Midt hovedinntrykk er at det her er gjort et solid arbeid. Det er godt forankret i de nytestamentlige dåpstekster og sentrale oldkirkelig og lutherske bekjennelseskirker, samtidig som man er seg bevisst at dette skal fungere i samtidskonteksten. I alt vesentlig synes jeg at en kommer vel fra oppgaven, og at de tre liturgier som her legges fram, alle er godt tjenlige.
En viktig problemstilling i skandinavisk dåpsdebatt i den senere tid har vært forholdet mellom dåpen som sakrament og dåpen som bekreftelse av livets gave. Dåpskommisjonen er oppmerksom på problemstillingen, og drøfter s. 30 spørsmålet om formuleringer som sier at vi blir Guds barn i dåpen, kan oppfattes ekskluderende. Den ønsker likevel å unngå formuleringer som kan oppfattes som en svekkelse av dåpens sakramentale innhold. Etter min oppfatning er det en velvalgt tilnærming, og den er stort sett godt fulgt opp i de konkrete forslag. Det er likevel noen formuleringer i forslagene som svekker forståelsen av dåpen som sakramental nyskapelse. Det gjelder Kollekt C, s. 33, hvor det heter: «Tak fordi du med dåben har fornyet os i din kærlighed.» Det kan forstås slik at dåpen forsterker en allerede etablert kjærlighetsrelasjon til Gud, og da blir dåpens sakramentale karakter utydelig. Den samme tanken om fornyelse er også brukt i forslaget til innledningsbønn i Dåb III s. 62, men der er det rammet inn av formuleringer som understreker det sakramentale («har genfødt os»; «befrier os fra syndens og dødens magt»).
På s. 80 er det noen forslag til alternative dåpsbekreftelser. Jeg synes ikke de er forbedringer i forhold til den nåværende, som også er svært lik den vi bruker i Norge. I versjon I heter det at «Gud har … givet dig forladelse for al synd.» Det er jo riktig nok, men det kan oppfattes som dåpskandidaten her tilsies syndenes forlatelse på forhånd for resten av livet, og da blir det feil. Versjon II kan oppfattes moralistisk: Den som døpes er født på ny, men nå er det den døptes oppgave å leve i tro, håp og kjærlighet. Akkurat her synes jeg den evangeliske benådning kan få stå alene og ubeskyttet, som i den nåværende versjonen. Jeg synes også formuleringen «så du aldrig kan falde ud af hans favn» er uheldig. Det kan forstås slik at det er riktig, for Guds kjærlighet til oss blir aldri borte. Men det kan også forstås slik at dåpen for all framtid er en garanti mot frafall, og da blir det feil.
Jeg hører til dem som setter pris på at den danske folkekirke har holdt fast på ordningen med at dåpskandidaten svarer ja på trosbekjennelsens spørsmål. Jeg har ingen sterke synspunkter på om man skal ha den lange eller den korte form. Men når det blir så kort som i forslaget på s. 64 («Tror du på Gud Fader, og på Jesus Kristus, hans søn, og på Helligånden? – Ja!»), tror jeg det blir uheldig; kan rekker man knapt nok å oppfatte det som foregår. Skal det være spørsmål til dåpskandidaten, bør det ikke være kortere enn det som står som et alternativ på samme side.
I drøftelsen av dåpsteologien s. 45 er jeg usikker på om det er full dekning for det som sies når det påstås at «adskillelsen mellom døbte og udøbte … er ophevet, når forholdet betragtes inde fra dåbens perspektiv.» Vel er det riktig når det sies at den døpte, som innlemmet i Guds evige kjærlighetsrike, er solidarisk med dem utenfor, og omslutter dem med kjærlighet og omtanke. Men det opphever ikke forskjellen, blant annet på den måte at evangeliet forkynnes på en annen måte for udøpte enn for døpte. De udøpte kalles til dåp; det gjør de døpte ikke. Heller ikke når det anskues fra dåpens perspektiv, blir den forskjellen borte.
Et spørsmål som har vært noe diskutert i Norge, men som denne rapporten ikke berører, er spørsmålet om sammenhengen mellom dåp og nattverddeltagelse. Tradisjonelt er det slik at nattverden har vært oppfattet som et sakrament for kirkens troende, døpte medlemmer. Dette har det i alt vesentlig vært økumenisk enighet om både i kirker som døper barn og dem som ikke gjør det. I Norge er det noen som har tatt til orde for at alle som ønsker det, kan inkluderes i nattverdfellesskapet uavhengig om de er døpt eller ikke. Jeg vet ikke om en har hatt en slik debatt i Danmark. Når denne innstillingen ikke sier noe om dette spørsmålet, kan det også være fordi kommisjonen ser det som noe som ligger utenfor dens mandat. Men om en ønsker å fastholde dåpen som et sakrament som etablerer en ny relasjon mellom Gud og den døpte, er dette også en viktig problemstilling.
Stavanger, 20. oktober 2025
Knut Alfsvåg
Professor i systematisk teologi, VID vitenskapelige høyskole