Dåben er en eksklusiv begivenhed i et menneskes liv.
Ordet ’eksklusiv’ har en dobbelt betydning: 1.’noget, som er forbeholdt de udvalgte’. 2.’noget fornemt og udsøgt’.
I debatten om dåbsritual og -teologi har det været nævnt, at dåben er en solidarisk handling, der ophæver alle skel og derfor ’inde fra dåbens perspektiv’ ophæver skellet mellem døbte og udøbte. Dåbskommissionens rapport nævner det på s. 45.
Denne tanke er sympatisk, men også vanskelig at forstå og forklare. Og den er vanskelig at forene med den samlede forståelse af dåben i Bibelen, bekendelsesskrifterne og den klassisk lutherske forkyndelse.
Her fremstilles dåben som ’eksklusiv’ i betydningen: noget særligt, noget afgørende og uvurderligt, som må gives af Gud og modtages af mennesket. Evangeliet er det glædelige og grænsesprængende budskab om, at Gud ønsker at række sin eksklusive gave til alle. Han ønsker at inkludere alle i det eksklusive fællesskab. Denne inklusion sker i og med dåb og tro. Derfor er den så stor og afgørende en gave.
At den, der døbes, mærkes med korsets tegn, udtrykker også noget radikalt: det er tegnet på, at han/hun tilhører Jesus Kristus. I dét ligger, at man er frigjort fra andre magter og underordningsforhold – også fra både synden, døden og djævelen. Dåben er ’en udgang af et liv under syndens og dødens magt og en indgang til frelsen i Kristus og livet i Guds rige’ (rapporten s. 44).
Det erfares også i menneskers konkrete livshistorie. F.eks. kan det opleves som en dramatisk livsomvæltning, når et voksent menneske ved dåben går fra animisme, forfædre-dyrkelse eller islam til kristen tro. Eller ’bare’ går fra at være en almindelig dansker til at leve med dåben og troen på Gud som det afgørende livsfundament…
I kirkens første tid var dåben også et afgørende skridt. Der gik grundig undervisning forud for det radikale skridt at tilslutte sig den kristne tro og blive døbt og dermed frasige sig den traditionelle tro på de græske eller romerske guder. I og med dåben blev man en del af menighedens fællesskab med alt, hvad det betyder af indbyrdes kærlighed og forpligtelse.
’Betænk, betænk, og agt det stort,
hvad Gud har dig i dåben gjort,
hvad nåde dig er skænket!’,
opmuntrer Brorson (DDS 452, 1). Den underliggende pointe er, at det ikke er ligegyldigt, om man er døbt eller ej. Dåben er netop en ’eksklusiv’ handling, hvor Gud ’gav dig børneret og navn og tog dig i sin milde favn’ (DDS 452, 4).
Tilsvarende skrev Grundtvig:
’I dåben lukkes op den dør,
som låset var så længe,
til Paradis, og ingen før
sig kunne dér indtrænge’. (Sangværket nr. 174).
Det må betyde, at vejen ind i Guds Rige er dåben og troens modtagelse. Gud kan have veje uden om dåben, men dåben er anvist som ’hovedfærdselsåren’. Her har han lovet at gribe radikalt ind, så et menneske livet igennem kan tro på og hvile i denne sakramentale livsomvæltning.
Det kan der ikke tales for stort om. I det hele taget kan der ikke tales for stort om dåben. Men der kan tales forkert. Tanken om, at dåben ophæver alle skel og er ubegrænset inkluderende, rummer en fare for at nedskrive dåbens indhold og betydning og i sidste ende gøre den tom og værdiløs.
Dåben er inkluderende. Den er vejen ind i kirken, ind i Guds Rige. ’Lad de små børn komme til mig’, lyder invitationen, for Gud ønsker at give det største til de mindste. Samtidig klinger alvoren med: ’Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det’ (Mark. 10,13-16).
’Gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber og lærer’, lyder den stadigt aktuelle dagsorden for Kirken (Matt. 28, 19-20). Det må betyde, at dåb og oplæring gør en afgørende forskel.
Dåben rummer altså noget eksklusivt – i begge ordets betydninger. I og med dåben får et menneske noget, det ikke havde i forvejen. Det bliver noget, det ikke var før. Det får borgerskab og arveret i et rige, hvor det ikke før hørte hjemme. Det sættes i en relation, hvor det ikke før befandt sig. Alt sammen for at blive modtaget og udlevet i og med troens liv.
Alt dette kan sprogligt formuleres på forskellig måde – i forkyndelse og undervisning og i selve dåbsritualet. Men dåbens karakter som både inkluderende og eksklusiv hører med.
Læs dåbskommissionens rapport her (pdf åbner i nyt vindue) …
Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse