Dansen om selvet. Kristendommens spirituelle transformation
Carsten Dalsgaard Hansen
Lohse 2025
248 sider. 259,95 kr.
Som Carsten Dalsgaard Hansen (CDH) selv nævner, kan denne bog ses i forlængelse af hans tidligere bog Et udelt hjerte – kristen spiritualitet i en splittet verden (2018). Begge bøger fokuserer på vores tids spiritualitet – det vil sige vores tids åndelighed og religiøsitet, og de ønsker også begge at vise en farbar kristen vej i det spirituelle kaos, som kendetegner vores vestlige civilisation af i dag.
I denne bog ønsker CDH dels kritisk at præsentere nutidige nyreligiøse strømninger og vejledere brugt i kristne kredse, dels at vise en vej til sand kristendom. Det er altså en bog, som både vil gøre os kristne opmærksomme på problematiske strømninger i tiden og hjælpe os til at finde vejen mellem afvejene. Den slags bøger er der løbende brug for, og CDH lægger sig dermed i forlængelse af tidligere lutherske vejledere så som for eksempel Poul Hoffmann eller Johannes Aagaard, som i deres tid også skrev bøger med samme formål.
CDH har inddelt bogen i tre dele. I de to første kapitler redegør han for “det åndelige fundament, som han selv står på” (10) – det vil sige klassisk evangelisk luthersk kristendom. Han inddrager sin egen livshistorie, og det er en rigtig god idé, for som det fremgår i det følgende og helt i overensstemmelse med postmodernismen, er selvoplevet og -opdyrket religiøsitet en typisk indgang til vejledning for tidens selverklærede orakler. Det er derfor godt, at CDH også sætter sig selv i spil, for dermed afspejles hans egen rejse og overbevisning sig i dem, han præsenterer i det følgende.
I bogens anden del præsenterer og gennemgår CDH nogle vejledere fra vores tid, som er blevet udbredt på dansk i kirkelige kredse: Ben Alex, Richard Rohr, David Benner, Thomas Keating/Cynthia Bourgeault, Rob Bell & Brian McLaren, Eckhart Tolle og John Philip Newell. De er alle oversat til dansk og med undtagelse af Tolle udgivet på forlaget Boedal, som siden 1990 har udgivet bøger om spiritualitet ud fra et kristent perspektiv. Så det er ikke New Age-forfattere fra eksotiske miljøer, som ligger fjernt fra dansk luthersk kirkeliv, CDH har fundet frem. Den kritiske analyse fremstår dermed som modsvar til Boedals løbende påvirkning af dansk kirkeliv med oversat ny-spirituel litteratur i kristelig klædedragt. Da jeg ikke har læst disse åndelige vejlederes bøger, vil jeg ikke forholde mig til, om CDH har forstået dem korrekt eller gør dem uret i sine tolkninger, men jeg vil udtrykke en tak for advarslerne og glæde mig over, at CDH sætter dem i et større perspektiv ved at spejle dem i historiske kætterier gennem Kirkens historie. For selvom de er skrevet ind i vores postmoderne, selv-terapeutiske og ny-religiøse tid, er der tilsyneladende gamle kætterier så som gnosticisme og læren om alle frelse (apokatastasis) at finde i dem. Vi får også et perspektiv til 1800-tallets lutherske verden med en henvisning til den daværende toneangivende teolog Friedrich Schleiermacher og hans betoning af følelsernes betydning i kristenlivet (71-73). Jeg tror, CDH har helt ret i, at denne ny-åndeligheds modvilje mod klassisk kristen dogmatik – ikke mindst i forhold til synds- og forsoningsforståelsen – er noget grundlæggende og gennemgående ved bølgen. Det anes jo tydeligt i behandlingen af kristologien, og derfor er tilknytningen til ny-religiøsiteten (New Age) eller gamle kristelige kætterier også oplagt.
I tredje del sætter CDH den nye ‘progressivitet’ i relief med den generelle tidsånd. Han inddrager mange strømninger: det drejer sig for eksempel om tidens indadskuen og psykologiseringen, som udtrykkes i en populær ny-religiøsitet inspireret af østens religioner; eller ungdomsoprøret i 1960’erne med den efterfølgende revolutions-ideologiske ny-marxisme (herunder feminisme), som den er blevet formuleret af toneangivende universitetsforskere i slutningen af det 20. århundrede, og som har udviklet sig til Woke-bevægelsen i det 21. århundrede. Han gennemgår også væsentlige områder i Kirkens historie så som ny-platonismens og gnosticismens indflydelse og den moderne teologis udvikling. Dette er et centralt afsnit i bogen, som binder enderne sammen. I sidste kapitel ender vi, hvor bogen begyndte, og CDH peger her tydeligt på, hvor han mener den rette vej går.
Flere steder sidder jeg tilbage med et ønske om at få områder yderligere uddybet. CDH vil gerne hele vejen rundt, og han gennemgår mange emner og områder. Udfordringen er, at det let kan komme til at fremstå uafsluttet. Emnet er så stort og så vigtigt, at det fint kunne udvikles til flere bøger, ja endda teologiske afhandlinger, som kunne bøde på manglerne: for eksempel er der meget mere at hente omkring forbindelsen mellem middelalderens åndelige klima med dens mystikere og nutidens nye åndelighed. Eller den moderne religionsfilosofiske udvikling og dens indflydelse på postmoderne spiritualitet og kirkeliv, som jo er et kæmpe område i sig selv. Forbindelsen til (amerikansk) karismatisk herlighedsteologi (alle de nævnte vejledere er amerikanere eller halv-amerikanere) er også oplagt at se på, da jeg har en mistanke om, at der er stærkest resonans for disse åndelige vejlederes selvudviklende ‘evangelier’ inden for den karismatiske åndelighed. En afdækning af disse sammenhænge ville også skabe en klarere forbindelse til dansk kirkeliv, uanset om den så er folke- eller frikirkelig.
Bogen er tilgængelig for en bred skare af læsere, for CDH skriver i et nemt tilgængeligt sprog. Men denne styrke kan også blive dens svaghed. Af og til bliver ræsonnementerne lidt overfladiske med tendens til forenkling og indforståethed. Et eksempel er præsentationen af de tre forsoningslærer, hvor vi ikke får en ordentlig forklaring på, hvad den klassiske forståelse indeholder, eller hvorfor den er værd at nævne. Begreber som fundamentalistisk, konservativ og bibeltro kristendom bruges tilsyneladende sporadisk og uforklaret, selvom det i sig selv ikke nødvendigvis er givet for læseren, hvad begreberne dækker. Fundamentalisme er jo som begreb langt fra entydigt, og kender jeg CDH ret, ønsker han heller ikke at tilslutte sig den udbredte overfladiske og generaliserende brug af begrebet i danske medier og debatter. Her kunne en sproglig opstramning have gjort en positiv forskel.
Bogen er oplagt som opslags- og håndbog, og derfor er det ærgerligt, at der ikke findes et emne- og personregister bag i bogen.
Konkluderende vil jeg glæde mig over, at vi har fået endnu en bog i rækken af kritiske samtidsanalyser af tidsånden ud fra et klassisk luthersk ståsted. Må den være til hjælp for mange til at orientere sig i den ‘spirituelle jungle’ i dagens Danmark.
Peter Nissen, Kolding, afdelingsmissionær i Luthersk Mission