Indlægget har været bragt på weekendavisen.dk 4. juli 2025.
Det er både glædeligt og tankevækkende, at statsminister Mette Frederiksen har sat begrebet »åndelig oprustning« på dagsordenen. Det er oplagt en invitation til folkekirken om at være til stede i det offentlige rum og være tydelig om sit budskab og sine værdier.
Den invitation må folkekirken tage imod som en stor og vigtig opgave og udfordring. Der synes altså at være andre tendenser, end da Anders Fogh Rasmussen talte om at få religion ud af det offentlige rum. Dét ville også stride mod kirkens væsen og dens intention om at delagtiggøre stadig flere i sin tro og sit fællesskab.
Tanken om åndelig oprustning harmonerer imidlertid dårligt med statsministerens ønske om at fjerne bederum på skoler og uddannelsesinstitutioner. Er sådanne rum ramme om en usund kultur og negativ social kontrol, må dét kunne håndteres lokalt.
Men i et frit og demokratisk samfund må tro have plads i det offentlige rum – sådan som den også har i Danmark blandt andet i form af 2.000 kirker ud over landet. Hver gang kirkeklokken ringer til morgen- eller aftenbøn eller indbyder til gudstjeneste, er det udtryk for tro i det offentlige rum.
Derfor må troen også have plads på skoler og uddannelsesinstitutioner. For eksempel må der være frihed til, at elever og studerende kan mødes til fællesskab om at synge en salme, læse et afsnit fra Bibelen og bede en bøn til Gud. Den slags er ikke noget problematisk, endsige noget farligt, men en ressource – ikke mindst i en tid med behov for åndelig oprustning.
Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse