Wolfhart Pannenberg, prof., dr. theol.
Kan kærlighed være synd?
Hvor grænserne går for en kristen kirke
Kan kærlighed være synd?
Hvor grænserne går for en kristen kirke
DEN, DER PÅNØDER kirken at ændre normen for sin lære på dette punkt, skal vide, at han arbejder på kirkens spaltning. For en kirke, som lader sig pånøde ikke mere at behandle homoseksuel adfærd som afvigelse fra den bibelske norm og at anerkende homoseksuelle livsfællesskaber som en form for personligt kærligheds-fællesskab ved siden af ægteskabet, en sådan kirke ville ikke mere stå på Bibelens grund, men tværtimod stå i modsætning til dens entydige vidnesbyrd. En kirke, der tager et sådant skridt, ville dermed være ophørt med at være evangelisk kirke i efterfølgelse af den lutherske reformation.
| Kan kærlighed være synd? Ifølge den kristne læres samlede tradition findes der forkert, perverteret kærlighed. Menneskene er skabt til kærlighed som Guds skabninger, han, som er kærlighed. Men denne menneskenes bestemmelse bliver perverteret, hvor de vender sig bort fra Gud. Det er tilfældet overalt, hvor mennesker elsker noget andet højere end Gud. Som Jesus siger: "Den, der elsker fader og moder mere end mig, er mig ikke værd" (Mt. 10,37). Kærligheden til Gud må have forrang. Det gælder tilmed kærligheden til forældrene, selv om kærlighed til forældrene er temaet for det fjerde bud. Guds vilje skal være ledestjernen for de bestemmelser, vi træffer for vor egen livsførelse. Grundlaget for al seksualitet. Hvad det betyder på den seksuelle adfærds område, kan man uddrage af Jesu ord om skilsmisse. Da farisæerne spørger ham, om det er tilladt at lade sig skille, griber Jesus tilbage til menneskets skabelse, hvori han ser Guds hensigt med mennesket, som han skabte det: Fra skabelsens begyndelse gælder, at Gud har skabt mennesket som mand og kvinde. Derfor hedder det også, at manden skal forlade fader og moder for at blive forenet med hustruen, og de to skal blive eet kød. Deraf drager Jesu ord den slutning, at målet for den guddommelige skabelsesvilje med mennesket er ubrydeligheden af fællesskabet mellem mand og kvinde. Det uopløselige ægteskabelige fællesskab er altså målet for menneskets skabelse som kønsvæsen (Mark. 10,2-9). Bibelen - ikke tidsbetinget. Dette ord af Jesus udgør grundlaget og kriteriet for alle spørgsmål om seksualitet. Det drejer sig ikke kun om ægteskabet som specialtema, det drejer sig i omfattende forstand om begrundelsen fra skabelsens begyndelse for menneskets bestem-melse som kønsvæsen. Ifølge Jesu ord er men-neskets kønskarakter som mand og kvinde anlagt på ægteskabets uopløselighed. Det er målestokken for den kristne læres udformning vedrørende hele den kønslige adfærds område. Jesu syn på tingene svarer i det store og hele til jødisk tradition, selv om Jesus ved betoningen af ægteskabets uopløselighed gik ud over den jødiske lovbestemmelse, som regnede med en mulighed for skilsmisse (5. Mos. 24,1). At mennesket i sin kønskarakter var bestemt for ægteskabets fælles-skab, var fælles jødisk overbevisning. Allerede det, som i Gamle Testamente siges om de forskellige former for afvigende seksuel adfærd, er begrundet i dette, nemlig foruden utugt og ægteskabsbrud også homoseksualitet. De bibelske udsagn om homoseksuel adfærd er entydige i deres mere eller mindre skarpe af standstagen, og alle bibelske udsagn herom stemmer uden undtagelse overens i dette. Hellighedsloven i 3. Mosebog bestemmer uomstødeligt: "Hos en mand må du ikke ligge, som man ligger hos en kvinde; det er en vederstyggelighed" (3. Mos. 18,22). Det 20. kapitel i bogen regner tilmed en sådan adfærd for værdig til dødsstraf (3. Mos. 20,13), iøvrigt ligesom nogle vers tidligere ægteskabsbrud (20,10). Jøderne vidste sig i dette spørgsmål adskilt fra de omgivende folkeslag. De nytestamentlige udsagn om homoseksualitet har taget samme stilling - i modsætning til den hellenistiske kultur, som ikke tog anstød af homoseksuelle forhold. Paulus har i Romerbrevet regnet homoseksuel adfærd med til følgerne af bortvendtheden fra Gud (Rom. 1,27), og i første brev til Korinterne bliver homoseksuel praksis – ved siden af utugt, ægteskabsbrud, afgudsdyrkelse, havesyge, drukkenskab, tyveri og røveri - regnet med til de adfærdsformer, som udelukker fra Guds rige (1. Kor. 6,9f.). Og Paulus mener, at de kristne gennem dåben er blevet fri af at være fastbundet til sådanne former for adfærd. | Over for disse paulinske udsagn er der ikke i Ny Testamente et eneste sted, som giver en mere positiv holdning tilkende. I det samlede bibelske vidnesbyrd regnes homoseksualitet uden undtagelse til de former for adfærd, hvori menneskets bortvendthed fra Gud kommer særlig tydeligt til udtryk. Det sætter meget snævre grænser for en kirke, der er bundet til Skriftens autoritet i spørgs-målet om homoseksualitet, - så meget mere som de bibelske udsagn herom udgør det negative modstykke til de positive anskuelser om mennesket i dets seksualitet, bestemt ud fra skabelsen. Det drejer sig ingenlunde om marginale meninger, som man kunne tilsidesætte uden at skade det kristne budskab i dets helhed. De bibelske udsagn lader sig heller ikke relativere derved, at man betragter dem som udtryk for en kulturhistorisk situation, som tiden for det moderne menneske er løbet fra. For netop her drejer det sig om et tema, hvor de bibelske vidnesbyrd i deres udgangspunkt helt bevidst trådte op imod opfattelser, som herskede i deres kulturelle omverden, og gjorde dette netop på grund af troen på Israels Gud og den bestemmelse, Gud har givet mennesket gennem skabelsen. Nu hører man i dag fra fortalere for en ændring af kirkens stilling til homoseksualitet, at de bibelske udsagn ikke havde kunnet tage højde for de erkendelser, som først den moderne antropologi har indvundet. Disse er da - som det hedder - at homoseksualitet er "en given kendsgerning" i homoseksuelle menneskers legemligt-sjælelige beskaffenhed, og som sådan må den tillægges større betydning end al tilsvarende seksuel udfoldelse. For at kunne skelne tydeligere fra homoseksuel aktivitet skulle man her snarere tale om et homofilt anlæg. En sådan komponent findes ikke kun hos mennesker, der udøver homoseksuel adfærd. Tilbøjeligheden behøver ikke at føre til udøvelse af homofil adfærd. For mennesket er det jo karakteristisk, at seksuelle drifter ikke er begrænset til et afgrænset adfærds-område, men gennemtrænger hele den menneskelige adfærd på alle livsområder. Det gælder også forholdet til personer af ens eget køn. Men netop fordi erotiske motiver overalt er med ved menneskelig adfærd, står mennesket over for den opgave at integrere dem i den menneskelige livsførelse i dens helhed. At homofile tilbøjeligheder faktisk er til stede, må ikke nødvendigvis automatisk føre til homoseksuel praksis. De kan integreres i en livsførelse, hvor de underordnes forholdet til det andet køn, og hvor spørgsmålet om seksuel udøvelse overhovedet ikke skulle være det kernepunkt i den menneskelige livsførelse, som behersker alt andet. Som sociologen Helmut Schelsky med rette har sagt, er ægteskabsinstitutionens bidrag ikke mindst dette, at den binder den menneskelige seksualitet ind i opgaver, mål og hensigter, som går ud over den selv. At homofile tilbøjeligheder er der, behøver ikke fornægtes, og må heller ikke fordømmes. Spørgsmålet er blot, hvordan man omgås med dem som menneske, der er blevet pålagt selv at tage vare på sin livsførelse. Det er det egentlige problem, og her gælder det, at homoseksuel praksis er en afvigelse fra den norm for seksuel adfærd, Gud har givet mennesket som skabning. For kirken gælder dette ikke alene for homoseksualitet, men for enhver seksuel praksis, som ikke har ægteskabet mellem mand og kvinde som mål, frem for alt ægteskabs-brud. Kirken må leve med den kendsgerning, at afvigelser fra normen på dette punkt af livet som på andre ikke er sjældne, men snarere reglen. Kirken må møde disse mennesker med tolerance og forståelse, men også kalde dem til omvendelse. Den kan ikke opgive at skelne mellem normen og den derfra afvigende adfærd. Her går grænsen for en kristen kirke, som ved sig bundet til Skriftens autoritet. |
Udskriftsvenlig folder - del den gerne rundt.
| pannenbergfolder.pdf |
RSS Feed
