”Kirken er de helliges forsamling, hvori evangeliet læres ret og sakramenterne administreres på rette vis. Til sand kirkelig enhed er det nok at stemme overens om den evangeliske forkyndelse og sakramenternes administration.”
Af Den Augsburgske Bekendelse art. 7 (om kirken).
Principper:
1. Da den såkaldte højrefløj består af missionsfolk, højkirkelige, karismatiske med flere, bør man søge at opbygge en gudstjenesteliturgi, som ikke støder nogle af disse grupper bort.
Udgangspunktet i en luthersk højmesse må være, at det er menighedens ordinerede præst, der har ansvaret for forkyndelsen og forestår forvaltning af dåb og nadver samt lyser velsignelsen.
Derudover vil der være forskelle i, hvorledes lægfolk inddrages.
2. Man bør i udgangspunktet følge de hidtidige Salme- ritual- og alterbøger.
Den Danske Salmebog 2002 indeholder kernesalmer, som bør indgå i en luthersk gudstjeneste. Andre sange og salmer må lejre sig omkring disse salmer.
Ligeledes bør Folkekirkens ritualbog af 1993 være det fælles udgangspunkt. Der er dog en del formuleringer, der markerer en svækkelse i forhold til tidligere ritualbøger, hvorfor det vil være anbefalelsesværdigt at søge til de klarere formuleringer. Men man skal være meget varsom med knopskud af forbedringer.
Alterbogen af 1993 giver godt grundlag for righoldig udlægning af det bibelske budskab i gudstjenesten.
3. Man bør drage omsorg for en nadverforvaltning, som alle disse grupper tillidsfuldt kan deltage i. Det indebærer, at man bruger vin og drager omsorg for, at det, som uddeles er indviet (Ordet kommer til elementet og virker sakramentet).
Menighedens ordinerede præst forestår nadveren og indvier brød og vin. Hvis brødet slipper op under uddelingen, indvier præsten det manglende ved at udtale indstiftelsesordene over det. Det kan også ske med manglende vin. Det er dog i luthersk sammenhæng accepteret på et tidligt tidspunkt under uddelingen at hælde mere vin i kalken, uden at indstiftelsesordene udtales.
Vedtaget ved bestyrelsesmødet 30. januar 2012
Konstitueret formand
Arkitekt Jakob Mortensen
Baungårdsvej 1 C
6600 Vejen
Af Den Augsburgske Bekendelse art. 7 (om kirken).
Principper:
1. Da den såkaldte højrefløj består af missionsfolk, højkirkelige, karismatiske med flere, bør man søge at opbygge en gudstjenesteliturgi, som ikke støder nogle af disse grupper bort.
Udgangspunktet i en luthersk højmesse må være, at det er menighedens ordinerede præst, der har ansvaret for forkyndelsen og forestår forvaltning af dåb og nadver samt lyser velsignelsen.
Derudover vil der være forskelle i, hvorledes lægfolk inddrages.
2. Man bør i udgangspunktet følge de hidtidige Salme- ritual- og alterbøger.
Den Danske Salmebog 2002 indeholder kernesalmer, som bør indgå i en luthersk gudstjeneste. Andre sange og salmer må lejre sig omkring disse salmer.
Ligeledes bør Folkekirkens ritualbog af 1993 være det fælles udgangspunkt. Der er dog en del formuleringer, der markerer en svækkelse i forhold til tidligere ritualbøger, hvorfor det vil være anbefalelsesværdigt at søge til de klarere formuleringer. Men man skal være meget varsom med knopskud af forbedringer.
Alterbogen af 1993 giver godt grundlag for righoldig udlægning af det bibelske budskab i gudstjenesten.
3. Man bør drage omsorg for en nadverforvaltning, som alle disse grupper tillidsfuldt kan deltage i. Det indebærer, at man bruger vin og drager omsorg for, at det, som uddeles er indviet (Ordet kommer til elementet og virker sakramentet).
Menighedens ordinerede præst forestår nadveren og indvier brød og vin. Hvis brødet slipper op under uddelingen, indvier præsten det manglende ved at udtale indstiftelsesordene over det. Det kan også ske med manglende vin. Det er dog i luthersk sammenhæng accepteret på et tidligt tidspunkt under uddelingen at hælde mere vin i kalken, uden at indstiftelsesordene udtales.
Vedtaget ved bestyrelsesmødet 30. januar 2012
Konstitueret formand
Arkitekt Jakob Mortensen
Baungårdsvej 1 C
6600 Vejen
Udskriftsvenlig udgave
| manual_for_fri-_og_valgmenigheder_jan._2012.pdf |
RSS Feed
