Det er grundlæggende vigtigt for Folkekirken og den enkelte menighed, at nadveren også i corona-tiden
forvaltes i overensstemmelse med det autoriserede ritual og - ifølge præsteløftet - ”med al ærefrygt og
sømmelighed efter Jesu Kristi indstiftelse”. Kun på denne måde kan nadvergæsten stole på ikke blot at
deltage i et minde- eller fællesskabsmåltid, men at modtage Jesu Kristi hellige legeme og blod i brødet og
vinen.
Ritualet forudsætter, at det er noget bestemt brød og vin, som er til stede og bliver markeret, mens
indstiftelsesordene udtales, og at det er dette, som uddeles. Overordnet handler det om en omsorgsfuld og
værdig omgang med det, der er helligt.
Med Den Augsburgske Bekendelses ord skal ’sakramenterne bruges således, at troen kommer til og fæster
lid til de forjættelser, der tilbydes og forkyndes ved sakramenterne’ (art. 13).
Af liturgiske og sjælesørgeriske grunde er det vigtigt, at alle oplever det markeret og demonstreret i
gudstjenesten, hvilket brød og hvilken vin der er indviet, så deltageren i altergangen ikke har grund til at
tvivle på at modtage noget indviet.
Når det hedder: ”Tag dette, og spis det”, gælder det f.eks. ikke det brød, man har med sig op til alteret eller
står med hjemme i stuen. Tilsvarende gælder vinen.
Sådan er den klassisk evangelisk-lutherske forståelse og praksis, og den kan og bør kombineres med de
gældende regler og restriktioner.
Af KSBBs bestyrelse
februar 2021
forvaltes i overensstemmelse med det autoriserede ritual og - ifølge præsteløftet - ”med al ærefrygt og
sømmelighed efter Jesu Kristi indstiftelse”. Kun på denne måde kan nadvergæsten stole på ikke blot at
deltage i et minde- eller fællesskabsmåltid, men at modtage Jesu Kristi hellige legeme og blod i brødet og
vinen.
Ritualet forudsætter, at det er noget bestemt brød og vin, som er til stede og bliver markeret, mens
indstiftelsesordene udtales, og at det er dette, som uddeles. Overordnet handler det om en omsorgsfuld og
værdig omgang med det, der er helligt.
Med Den Augsburgske Bekendelses ord skal ’sakramenterne bruges således, at troen kommer til og fæster
lid til de forjættelser, der tilbydes og forkyndes ved sakramenterne’ (art. 13).
Af liturgiske og sjælesørgeriske grunde er det vigtigt, at alle oplever det markeret og demonstreret i
gudstjenesten, hvilket brød og hvilken vin der er indviet, så deltageren i altergangen ikke har grund til at
tvivle på at modtage noget indviet.
Når det hedder: ”Tag dette, og spis det”, gælder det f.eks. ikke det brød, man har med sig op til alteret eller
står med hjemme i stuen. Tilsvarende gælder vinen.
Sådan er den klassisk evangelisk-lutherske forståelse og praksis, og den kan og bør kombineres med de
gældende regler og restriktioner.
Af KSBBs bestyrelse
februar 2021