Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
KSBB
  • Forside
  • OM KSBB
    • Bestyrelsen
    • Historien
    • Kirkens Ja og Nej
    • Vedtægter
    • Kontakt
  • Arrangementer
    • Kirkestævne 2022
    • Tidl. kirkestævner >
      • Jubilæum 2014
    • NELA
    • Fordybelsesdage
    • ELN-arrangementer
  • Bøger
    • Egne bøger
    • Bøger til download
    • Anmeldelser
  • Artikler
    • Artikelsamling
    • Tryksager
  • KSBB mener ... :
    • Et hyrdebrev
    • KSBB-udtalelser
    • Høringssvar
    • Kommentaren
    • "Om ...."
    • Mindeord
  • Nyhedsbreve
    • Folkekirken anno . . . .
  • Links

Kirkeåret

12/1/2012

0 Comments

 
Picture
Pastor Svend Erik Larsen
af pastor Svend Erik Larsen

Ved begyndelsen af det nye kirkeår 1. søndag i advent er det værd at standse op og søge svar på, hvad kirkeåret er for et år, og hvad tanken bag det i grunden er. Selve udtrykket ”kirkeår” støder vi første gang på i 1585, men sagen selv er nu betydeligt ældre. Forud har en lang udvikling af en kirkelig festkalender, der har rødder tilbage i den første kristne kirkes liv, fundet sted.

For de første kristne var tanken om festdage, festuge og festår ikke noget fremmed, for det spillede alt sammen en stor rolle i jødisk liv. Man levede i første omgang med heri, men ret hurtigt begyndte man at holde søndag også. Søndagen blev fejret som Kristi opstandelsesfest, og allerede inden 100 kaldte man dagen for ”Herrens dag”. Dagen var en festdag og ikke en hviledag præget af sabbatsbudene. Dagen var nemlig både skabelsens og nyskabelsens første dag.

Snart blev også flere af ugens dage markeret. Allerede i 100-tallet blev onsdag (dagen, hvor rådet besluttede, at Jesus skulle dø) og fredag (Jesu korsfæstelsesdag) fastedage.

Da udgangspunktet var Kristi opstandelsedag, begyndte man i sidste halvdel af 100-tallet at fejre opstandelsen på årsbasis. Påskedagen blev fastlagt, og der udviklede sig en påskefest-kreds. Denne indledes med en forfaste, hvorefter fastetiden, hvor påskefejringen forberedes, begynder askeonsdag. Efter selve påsken følger så påsketiden, som fra 200-tallet indeholder markering af himmelfarten og afrunding med pinsen. Med til påskefestkredsen regnes også søndagene efter pinse – den nuværende trinitatistid.

Tidligt fejrede man Kristi åbenbarelsesfest – helligtrekongersfesten – mens der først omkring 300 opstod en interesse for at fejre Jesu fødselsdag. I begyndelsen af 300-tallet – i hvert fald før 336 – begyndte man så at holde jul den 25. december. Den afløste en romersk lysfest ved vintersolhverv. Hertil føjedes så også en forberedelsestid – adventstiden, og hermed var så og-så julefestkredsen en kendsgerning.

Tanken med kirkeåret var – og er stadig – at Jesus Kristus på en måde her lever videre i sin kirke. Det betyder, at vi igennem et kirkeår er med på hele hans livsvandring. Derfor er kirke-året da også blevet kaldt for et pædagogisk mesterværk. 


0 Comments



Leave a Reply.

    Arkiv

    July 2022
    October 2021
    June 2021
    May 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    August 2020
    June 2020
    September 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    November 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    July 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    June 2012

    Categories

    All
    Ægteskabet
    Ægteskabet
    Ægteskabet
    Bibel
    Biskoppens Notat Af 21.2.2012
    Dåben
    Dåben
    Gudstjenesten
    Identitet
    Køn
    Kulturarv
    Ligestillingsideologi
    Lov 105 Og 106
    Luther
    Menighedsråd
    Mindretal
    Mission
    Præst
    Præstens Opgave
    Præstens Opgave
    Præstevalg
    Romersk Katolske Kirke
    Salmebog
    Skoletanker
    Vision Og Værdier
    Vi Tror ...
    Ytringsfrihed

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.