Det drejer sig om selve livets rette udfoldelse i bibelsk forståelse!
 
I første Mosebog, kapitel 1, vers 26 – 28 fortælles, at Gud skabte mennesket i sit billede, som
mand og kvinde skabte ham dem, velsignede dem og sagde, at de skulle blive frugtbare og talrige,
opfylde jorden og herske over alle de andre skabninger.

Forudsætningen for at kunne virkeliggøre Guds befaling om at blive frugtbare og talrige er
seksuallivet mellem mand og kvinde! Der kan ikke komme nogen graviditet ud af homoseksuel
aktivitet. Det viser, at homoseksualitet er unormalt og imod Guds skaberordning!
 
I første Mosebog, kap. 19 fortælles, at Gud sendte to engle til Sodoma for at ødelægge byen.
Abrahams brorsøn Lot tog imod dem og gav dem mad og husly for natten. Men de var lige gået til
ro, da huset blev omringet af mændene i byen, alle Sodomas mand fra den yngste til den ældste,
hver eneste en. De råbte til Lot: ”Hvor er de mænd, der kom til dig i nat? Kom ud med dem til os!
Vi vil ligge med den!”

Da Lot ikke ville imødekomme mændenes krav, truede de Lot, og derefter slog englene Sodomas
mænd med blindhed for at standse deres voldelige adfærd. Lot og hans to døtre blev ført bort og
reddede livet, og derefter blev Sodoma og Gomorra og hele Jordandalen ødelagt af ild fra himlen
som Guds straf over synden i de to byer.
​
Beskrivelsen af Sodomas mænd fortæller, at de alle var indstillet på homoseksuel voldtægt af
Lots gæster. Og da det er den eneste nævnte grund til ødelæggelsen af de to byer, tyder det på, at
homoseksualitet var den væsentligste årsag til ødelæggelsen.
 
I 3. Mosebog kap. 18, vers 22 står der, at du ikke må have samleje med en mand, som man har
samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed.
 
I Romerbrevet kap. 1 skrev Paulus, at Guds vrede åbenbares over al ugudelighed og
uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Derfor prisgav Gud
dem til vanærende lidenskaber, så deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den
naturstridige, og ligeledes levede mænd skamløst med mænd og pådrog sig derved den fortjente
straf for deres vildfarelse.
 
De her nævnte bibeltekster viser klart, at homoseksuel adfærd er synd i bibelsk forståelse! Det er
udtryk for politisk blindhed og naivitet, når politikere i store dele af den vestlige verden via
lovgivning ligestiller homoseksuel levemåde med ægteskab mellem en kvinde og en mand!
Ligestilling virker som en ny religion, som alle skal underordne sig. Men mennesker er skabt
forskellige og skal ikke med Djævelens vold og magt påtvinges accept af andres naturstridige
adfærd!

Jeg skal ikke her udtale mig om, hvorvidt nogle mennesker er skabt med et forfejlet seksuelt
følelsesliv, ligesom nogle mennesker kan være skabt med fysiske afvigelser fra det normale
menneskelegeme. Men hvis det er tilfældet, burde sådanne mennesker med sund fornuft kunne
forstå, at unormale seksuelle følelser ikke bør udleves i praksis! Og politikere bør ikke tilskynde til
at støtte sådanne afvigelser, når man samtidig straffer andre seksuelle afvigelser som pædofili. Det
kan vel ikke være mere umuligt at beherske homoseksuelle følelser end at beherske pædofile
følelser?
 
Danmark indførte som første land i verden registreret partnerskab og står dermed først til Guds
dom over en nutidig udgave af Sodomas og Gomorras ødelæggelse. Omvend jer, før det sker!
 
Verner Kristensen
H. C. Ørstedsvej 22 B, Herning

DA MINISTER FOR LIGESTILLING OG KIRKE, Manu Sareen, fremlagde forslag om, at folkekirkemedlemmer skal have ret til at blive viet til en person af samme køn i sin egen sognekirke, vakte det både sorg og vrede i vide kredse. Men i denne vrede og sorg må man ikke overse at ministeren har fulgt god skik og rådført sig med Københavns biskop.

   Der foreliger da også et notat fra biskoppen af 21/2. Meget rigtigt understreger biskoppen, at ministeren er forpligtet til at respektere Grundlovens bestemmelse om, at folkekirken er evangelisk-luthersk. Biskoppen nævner, at folkekirken i særdeleshed er bundet til at stemme overens med Luthers Lille Kathekismus og Den Augsburgske Bekendelse (CA). Biskoppen sondrer som sædvanligt mellem ydre ordninger, hvor regering og folketing kan bestemme, og indre forhold, hvor der bør tages hensyn til kirkelige udvalg og biskoppernes indstilling. Indre forhold er ifølge biskoppen ”kultus og ritus”, hvilket betyder, at ritualbøger, alterbøger og salmebøger ikke bør autoriseres, med mindre der forligger indstilling fra biskopperne eventuelt efter behandling i et kirkeligt udvalg.

   Biskoppen medgiver, at CA synes at regne med ægteskabet som en forbindelse mellem en mand og kvinde, men dels beskæftiger CA sig ikke primært med spørgsmålet og dels er den blevet til i en tid, hvor man vurderede homosexualitet meget negativt, mens vor tid er præget af en mere positiv vurdering. Derfor finder biskoppen ikke, at der foreligger afgørende hindringer for vielse af homofile.

   Biskop Peter Skov-Jakobsen kommer ikke ind på  de steder i Ny Testamente, hvor homosexuel praksis klart fordømmes ( Rom 1.27, 1. Kor 6.9 og 1. Tim 1.9). Disse skriftord er i sig selv nok til , at en luthersk kirke må afvise vielse af homofile. Og Paulus kan man ikke uden videre afvise med, at der var en negativ holdning til homosexualitet. For i den græske kulturkreds havde man ofte en ret positiv holdning til homosexualitet.

   Det er mærkeligt, at notatet ikke kommer ind på disse skriftord, i betragtning af, at de lutherske kirker betragter Bibelen fortolket i tro på Jesus Kristus som den højeste autoritet. Derfor hedder det i Konkordieformelens indledning: ”Vi tror, bekender og lærer, at den eneste regel og norm ifølge hvilken alle lærepunkter og lærere bør vurderes  og dømmes, alene er Det gamle og nye Testamentes profetiske og apostolske skrifter.”

   Mens ministeren søger at gennemføre sin ligestillingsideologi koste, hvad det koste vil, så forekommer det, at biskoppen mere har optrådt som dygtig advokat for samme ideologi, hvilket har gjort hans sagkyndige vejledning noget ensidig. Og mindre biskoppeligt.

  ps. Hellere end at sondre mellem ydre og indre forhold i kirken burde man med Christian III's kirkeordinans sondre mellem vor Herre Jesu Kristi ordinans og kongens ordinans.