DA MINISTER FOR LIGESTILLING OG KIRKE, Manu Sareen, fremlagde forslag om, at folkekirkemedlemmer skal have ret til at blive viet til en person af samme køn i sin egen sognekirke, vakte det både sorg og vrede i vide kredse. Men i denne vrede og sorg må man ikke overse at ministeren har fulgt god skik og rådført sig med Københavns biskop.
Der foreliger da også et notat fra biskoppen af 21/2. Meget rigtigt understreger biskoppen, at ministeren er forpligtet til at respektere Grundlovens bestemmelse om, at folkekirken er evangelisk-luthersk. Biskoppen nævner, at folkekirken i særdeleshed er bundet til at stemme overens med Luthers Lille Kathekismus og Den Augsburgske Bekendelse (CA). Biskoppen sondrer som sædvanligt mellem ydre ordninger, hvor regering og folketing kan bestemme, og indre forhold, hvor der bør tages hensyn til kirkelige udvalg og biskoppernes indstilling. Indre forhold er ifølge biskoppen ”kultus og ritus”, hvilket betyder, at ritualbøger, alterbøger og salmebøger ikke bør autoriseres, med mindre der forligger indstilling fra biskopperne eventuelt efter behandling i et kirkeligt udvalg.
Biskoppen medgiver, at CA synes at regne med ægteskabet som en forbindelse mellem en mand og kvinde, men dels beskæftiger CA sig ikke primært med spørgsmålet og dels er den blevet til i en tid, hvor man vurderede homosexualitet meget negativt, mens vor tid er præget af en mere positiv vurdering. Derfor finder biskoppen ikke, at der foreligger afgørende hindringer for vielse af homofile.
Biskop Peter Skov-Jakobsen kommer ikke ind på de steder i Ny Testamente, hvor homosexuel praksis klart fordømmes ( Rom 1.27, 1. Kor 6.9 og 1. Tim 1.9). Disse skriftord er i sig selv nok til , at en luthersk kirke må afvise vielse af homofile. Og Paulus kan man ikke uden videre afvise med, at der var en negativ holdning til homosexualitet. For i den græske kulturkreds havde man ofte en ret positiv holdning til homosexualitet.
Det er mærkeligt, at notatet ikke kommer ind på disse skriftord, i betragtning af, at de lutherske kirker betragter Bibelen fortolket i tro på Jesus Kristus som den højeste autoritet. Derfor hedder det i Konkordieformelens indledning: ”Vi tror, bekender og lærer, at den eneste regel og norm ifølge hvilken alle lærepunkter og lærere bør vurderes og dømmes, alene er Det gamle og nye Testamentes profetiske og apostolske skrifter.”
Mens ministeren søger at gennemføre sin ligestillingsideologi koste, hvad det koste vil, så forekommer det, at biskoppen mere har optrådt som dygtig advokat for samme ideologi, hvilket har gjort hans sagkyndige vejledning noget ensidig. Og mindre biskoppeligt.
ps. Hellere end at sondre mellem ydre og indre forhold i kirken burde man med Christian III's kirkeordinans sondre mellem vor Herre Jesu Kristi ordinans og kongens ordinans.
Der foreliger da også et notat fra biskoppen af 21/2. Meget rigtigt understreger biskoppen, at ministeren er forpligtet til at respektere Grundlovens bestemmelse om, at folkekirken er evangelisk-luthersk. Biskoppen nævner, at folkekirken i særdeleshed er bundet til at stemme overens med Luthers Lille Kathekismus og Den Augsburgske Bekendelse (CA). Biskoppen sondrer som sædvanligt mellem ydre ordninger, hvor regering og folketing kan bestemme, og indre forhold, hvor der bør tages hensyn til kirkelige udvalg og biskoppernes indstilling. Indre forhold er ifølge biskoppen ”kultus og ritus”, hvilket betyder, at ritualbøger, alterbøger og salmebøger ikke bør autoriseres, med mindre der forligger indstilling fra biskopperne eventuelt efter behandling i et kirkeligt udvalg.
Biskoppen medgiver, at CA synes at regne med ægteskabet som en forbindelse mellem en mand og kvinde, men dels beskæftiger CA sig ikke primært med spørgsmålet og dels er den blevet til i en tid, hvor man vurderede homosexualitet meget negativt, mens vor tid er præget af en mere positiv vurdering. Derfor finder biskoppen ikke, at der foreligger afgørende hindringer for vielse af homofile.
Biskop Peter Skov-Jakobsen kommer ikke ind på de steder i Ny Testamente, hvor homosexuel praksis klart fordømmes ( Rom 1.27, 1. Kor 6.9 og 1. Tim 1.9). Disse skriftord er i sig selv nok til , at en luthersk kirke må afvise vielse af homofile. Og Paulus kan man ikke uden videre afvise med, at der var en negativ holdning til homosexualitet. For i den græske kulturkreds havde man ofte en ret positiv holdning til homosexualitet.
Det er mærkeligt, at notatet ikke kommer ind på disse skriftord, i betragtning af, at de lutherske kirker betragter Bibelen fortolket i tro på Jesus Kristus som den højeste autoritet. Derfor hedder det i Konkordieformelens indledning: ”Vi tror, bekender og lærer, at den eneste regel og norm ifølge hvilken alle lærepunkter og lærere bør vurderes og dømmes, alene er Det gamle og nye Testamentes profetiske og apostolske skrifter.”
Mens ministeren søger at gennemføre sin ligestillingsideologi koste, hvad det koste vil, så forekommer det, at biskoppen mere har optrådt som dygtig advokat for samme ideologi, hvilket har gjort hans sagkyndige vejledning noget ensidig. Og mindre biskoppeligt.
ps. Hellere end at sondre mellem ydre og indre forhold i kirken burde man med Christian III's kirkeordinans sondre mellem vor Herre Jesu Kristi ordinans og kongens ordinans.
RSS-feed
