Regeringens forslag om at åbne for juridisk kønsskifte for børn er en alvorlig skævert.
Mennesker i alle aldre kan opleve kriser og identitetsproblemer. Et barn er i sagens natur i gang med at lære og udforske mange ting. For en ny borger i denne verden er der meget at forholde sig til. Undervejs skal man finde sig til rette med sig selv, med sit køn og sin identitet, ja, med livet og tilværelsen som sådan. Det kan være en kompleks og udfordrende proces. Men en beslutning, om man skal være pige eller dreng, er ikke for børn. Fem-årige skuldre er ikke bygget til at bære en sådan beslutning.
Derimod er mødre og fædre bygget til at støtte og vejlede deres børn også i mødet med kriser, komplikationer og bump på vejen.
Børns behov er ikke adgang til at skifte køn. Børns behov er langt mere en mor og en far, lærere og pædagoger og andre, der vil være nærværende, tydelige og (selv)bevidste voksne.
Børn behøver samvær med voksne, der vil være rollemodeller og på troværdig måde vise vej i livet, blandt andet i forhold til det at være henholdsvis pige eller dreng, kvinde eller mand. Det er ikke altid let og ligetil, men det er en bunden opgave. Med andre ord: Børn skal ikke skifte køn, men voksne skal måske skifte karakter.
Adgang til juridisk kønsskifte er en forkert ordning. At give børn adgang til det vil være om muligt endnu mere forkert. Når lovgivere seriøst foreslår dette, kunne det tyde på en usund individualisme og nogle grundlæggende identitetsproblemer for vores land og kultur.
Vi behøver som samfund en besindelse på, at livet ikke er et supermarked med frit valg på alle hylder, men at det er skabt med indbyggede rammer og ordninger. Livet er både en gave og opgave, og der er forhold, vi ikke selv kan eller skal vælge eller designe.
af KSBB - formand
Kristian Larsen
Hassellunden 55
Esbjerg Ø
Mennesker i alle aldre kan opleve kriser og identitetsproblemer. Et barn er i sagens natur i gang med at lære og udforske mange ting. For en ny borger i denne verden er der meget at forholde sig til. Undervejs skal man finde sig til rette med sig selv, med sit køn og sin identitet, ja, med livet og tilværelsen som sådan. Det kan være en kompleks og udfordrende proces. Men en beslutning, om man skal være pige eller dreng, er ikke for børn. Fem-årige skuldre er ikke bygget til at bære en sådan beslutning.
Derimod er mødre og fædre bygget til at støtte og vejlede deres børn også i mødet med kriser, komplikationer og bump på vejen.
Børns behov er ikke adgang til at skifte køn. Børns behov er langt mere en mor og en far, lærere og pædagoger og andre, der vil være nærværende, tydelige og (selv)bevidste voksne.
Børn behøver samvær med voksne, der vil være rollemodeller og på troværdig måde vise vej i livet, blandt andet i forhold til det at være henholdsvis pige eller dreng, kvinde eller mand. Det er ikke altid let og ligetil, men det er en bunden opgave. Med andre ord: Børn skal ikke skifte køn, men voksne skal måske skifte karakter.
Adgang til juridisk kønsskifte er en forkert ordning. At give børn adgang til det vil være om muligt endnu mere forkert. Når lovgivere seriøst foreslår dette, kunne det tyde på en usund individualisme og nogle grundlæggende identitetsproblemer for vores land og kultur.
Vi behøver som samfund en besindelse på, at livet ikke er et supermarked med frit valg på alle hylder, men at det er skabt med indbyggede rammer og ordninger. Livet er både en gave og opgave, og der er forhold, vi ikke selv kan eller skal vælge eller designe.
af KSBB - formand
Kristian Larsen
Hassellunden 55
Esbjerg Ø
RSS-feed
