|
Til Folkekirkens liturgiarbejde v. biskopperne
Elof Westergaard, Marianne Christiansen og Tine Lindhardt Hermed sendes fra Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse nogle overvejelser om gudstjeneste og liturgi i Folkekirken på baggrund af de tre rapporter om emnerne. Tre små udvalg under KSBB har læst og forholdt sig til de tre rapporter, og nedenstående er en samling af disse tre udvalgs kommentarer og overvejelser, hhv. om gudstjenestens væsen og betydningen af autorisation, dåbsritualet og nadverritualet. Kristian Larsen Formand |
| ||
Salmebogstillægget - 100 salmer
|
Kan vi tænke os en gudstjeneste i Danmark uden salmesang? Nej. Kan vi tænke os en salmebog uden de store: Kingo, Brorson, Grundtvig, Ingemann? Nej. Kan vi tænke os en salmebog uden salmer fra vor tid? Nej.
Derfor hilser vi alle bestræbelser på at bevare og forny salmetraditionen hos os velkommen. Salmebogstillægget 100 salmer giver menighederne mulighed for at synge nye salmer ind. Smag og behag er forskellig. Nogle salmer vil slå igennem, andre ikke. Det er salmedigtningens vilkår. Derfor takker vi initiativtagerne for udgivelsen og skylder en tilbagemelding på, hvad vi har glædet os over og hvad vi ikke har kunnet følge. |
| ||
Pastor Hans Olav Okkels
Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Kirkelig Samlings høringssvar til debatoplægget fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken.
I anledning af debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken vil Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse udtrykke følgende:
1. Vi finder den over 1000 år gamle forbindelse mellem Stat og Kirke værdifuld og bevaringsværdig under forudsætning af, at begge parter opretholder respekt for hinandens egenart. Som Christian III i Kirkeordinantsen sondrede mellem Guds (Kristi) ordinans og kongens ordinans, må et statsligt kirkestyre respektere, at Kirken er bundet til Guds ordinans i alle spørgsmål, hvor Jesus og hans apostle har tilkendegivet, hvad der er rigtigt.
2. I dagens Danmark finder vi, at det kun er muligt, hvis de folkekirkelige frihedsordninger ikke udhules, men at der inden for den folkekirkelige rammeordning bevares og udbygges frihedsordninger - kun begrænset af, at man anerkender den evangelisk-lutherske folkekirkes bekendelsesskrifter som forpligtende. I den forbindelse ønsker vi valgmenighedsordningen udbygget, så en fri stiftsordning med egen biskop kan oprettes inden for den folkekirkelige ramme. Rummelighed og frihedsordninger betyder også, at ingen tvinges til at have gudstjenstligt fællesskab med nogle, som efter ens overbevisning afviger fra Bibelen og Bekendelsen.
Tilbage bliver et folkekirkeligt fællesskab, hvor man i respekt for ”den stykkevise erkendelse” (1. Kor 12) forbliver i samtale med hverandre, og respekterer hinandens ret til at være i folkekirken (jfr. Carissimi-initiativet i Norge: www.carissimi.nu Dokumentet ”For enhetens skyld”).
3. Vi finder det prisværdigt, at udvalget har søgt at redegøre for det evangelisk-lutherske, idet vi dog beklager, at fremstillingen af Luthers synspunkter er meget selektiv. Man gengiver Luthers stærke ord om det almindelige præstedømme, men undlader f.eks. at skildre Luthers ord om, at "det ikke tilkommer ”Hr. Omnes” (alle og enhver) at afgøre, hvad der skal forkastes i religiøse spørgsmål". Med disse ord tager Luther afstand fra den tanke, at ”Hr Omnes” skal være medbestemmende i kirken, når det gælder lærespørgsmål.
Udvalgets selektive læsning gør det muligt at tage Luther til indtægt for, at alle døbte kirkeskatteydere skal være medbestemmende på alle områder, selvom en sådan tanke lå fjert fra Luther. Vi lever i en tid, hvor mange folkekirkemedlemmer forsømmer deltagelse i gudstjenesten, ligesom undervisningen i kristendom er blevet formindsket og desuden ikke længere er bundet til evangelisk-luthersk bekendelse. Samtidig med at mange - også folkekirkemedlemmer – påvirkes af ikke-kristne tankesæt og verdslige medier og dermed let bliver ofre for ikke-kristen manipulation.
I den forbindelse er det uheldigt, at udvalgets bestemmelse af menigheden "som et fællesskab af mennesker, som er døbt og stiller sig under evangeliets ord og lader sig lede af dette i deres liv"(s 7) udvandes til "de skal være døbt og villige til at betale kirkeskat" (s 11).
4. Vi siger nej til Kirkeråd. I betragtning af, at ministeren alligevel ikke er forpligtet af kirkerådets indstillinger, kan et kirkeråd forekomme at være en narresut - og formodentlig en udgiftskrævende sådan. Man fratager velfungerende menighedsråd deres magt uanset, at de tager deres opgave og ansvar alvorligt, når det drejer sig om sognets kirke, kirkegård og præstegård og eventuelt sognegård. Et kirkeråd kan fristes til at politisere og udtale sig om alt muligt. Sporene fra Sverige og Tyskland virker skræmmende. Et kirkeråd vil let kunne fristes til at majorisere mindretal, navnlig hvis det sammensættes på den foreslåede måde med mange valggrupper, som hver i sær vælger få medlemmer. Vi ser ingen grund til, at provstiudvalg, stiftsråd og provster skal optræde som selvstændige valggrupper. Det forekommer i øvrigt uklart, hvilke organisationer, man tænker sig som store og betydningsfulde nok til at vælge medlemmer af kirkerådet. Oprettes et kirkeråd, skal der være så mange medlemmer af kirkerådet, at mindretal vil kunne blive repræsenteret.
5. På side 8 fastslår man med rette, at statens lovgivning vedrørende folkekirken ifølge Grundloven ikke må være i strid med den evangelisk-lutherske bekendelse. Dette må fastholdes. Med indførelsen af vielse for to af samme køn er den evangelisk-lutherske bekendelse allerede overtrådt.
6. Side 11 forekommer sætningen ”Kirken er folkets” uheldig, da kirken primært er Guds. I den forbindelse kan man anholde sætningen på s 6 ”Grundloven bestemmer Folkekirken som en evangelisk luthersk kirke”. Nej, Grundloven konstaterer, at den hidtidige evangelisk-lutherske kirke er folkekirke (idet den dengang omfattede 98-99% procent af befolkningen) og derfor skal understøttes af staten, selvom denne i sig selv er religiøs neutral.
7. Det udarbejdede debatoplæg med sine tre modeller for styring af folkekirken er ikke velegnet at bygge videre på. Det forhold, at den danske folkekirke bedre end de andre nordiske kirker er i stand til at fastholde stor folkelig tilslutning, bør vække betænkelighed ved forslag om at efterligne svenske og norske forsøg med kirkeråd. Samtidig bør det konfessionsløse folketing vise tilbageholdenhed med at lovgive i kirkelige spørgsmål.
Roager 3. september 2013
Hans Olav Okkels
Formand
Kirkelig Samlings høringssvar til debatoplægget fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken.
I anledning af debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken vil Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse udtrykke følgende:
1. Vi finder den over 1000 år gamle forbindelse mellem Stat og Kirke værdifuld og bevaringsværdig under forudsætning af, at begge parter opretholder respekt for hinandens egenart. Som Christian III i Kirkeordinantsen sondrede mellem Guds (Kristi) ordinans og kongens ordinans, må et statsligt kirkestyre respektere, at Kirken er bundet til Guds ordinans i alle spørgsmål, hvor Jesus og hans apostle har tilkendegivet, hvad der er rigtigt.
2. I dagens Danmark finder vi, at det kun er muligt, hvis de folkekirkelige frihedsordninger ikke udhules, men at der inden for den folkekirkelige rammeordning bevares og udbygges frihedsordninger - kun begrænset af, at man anerkender den evangelisk-lutherske folkekirkes bekendelsesskrifter som forpligtende. I den forbindelse ønsker vi valgmenighedsordningen udbygget, så en fri stiftsordning med egen biskop kan oprettes inden for den folkekirkelige ramme. Rummelighed og frihedsordninger betyder også, at ingen tvinges til at have gudstjenstligt fællesskab med nogle, som efter ens overbevisning afviger fra Bibelen og Bekendelsen.
Tilbage bliver et folkekirkeligt fællesskab, hvor man i respekt for ”den stykkevise erkendelse” (1. Kor 12) forbliver i samtale med hverandre, og respekterer hinandens ret til at være i folkekirken (jfr. Carissimi-initiativet i Norge: www.carissimi.nu Dokumentet ”For enhetens skyld”).
3. Vi finder det prisværdigt, at udvalget har søgt at redegøre for det evangelisk-lutherske, idet vi dog beklager, at fremstillingen af Luthers synspunkter er meget selektiv. Man gengiver Luthers stærke ord om det almindelige præstedømme, men undlader f.eks. at skildre Luthers ord om, at "det ikke tilkommer ”Hr. Omnes” (alle og enhver) at afgøre, hvad der skal forkastes i religiøse spørgsmål". Med disse ord tager Luther afstand fra den tanke, at ”Hr Omnes” skal være medbestemmende i kirken, når det gælder lærespørgsmål.
Udvalgets selektive læsning gør det muligt at tage Luther til indtægt for, at alle døbte kirkeskatteydere skal være medbestemmende på alle områder, selvom en sådan tanke lå fjert fra Luther. Vi lever i en tid, hvor mange folkekirkemedlemmer forsømmer deltagelse i gudstjenesten, ligesom undervisningen i kristendom er blevet formindsket og desuden ikke længere er bundet til evangelisk-luthersk bekendelse. Samtidig med at mange - også folkekirkemedlemmer – påvirkes af ikke-kristne tankesæt og verdslige medier og dermed let bliver ofre for ikke-kristen manipulation.
I den forbindelse er det uheldigt, at udvalgets bestemmelse af menigheden "som et fællesskab af mennesker, som er døbt og stiller sig under evangeliets ord og lader sig lede af dette i deres liv"(s 7) udvandes til "de skal være døbt og villige til at betale kirkeskat" (s 11).
4. Vi siger nej til Kirkeråd. I betragtning af, at ministeren alligevel ikke er forpligtet af kirkerådets indstillinger, kan et kirkeråd forekomme at være en narresut - og formodentlig en udgiftskrævende sådan. Man fratager velfungerende menighedsråd deres magt uanset, at de tager deres opgave og ansvar alvorligt, når det drejer sig om sognets kirke, kirkegård og præstegård og eventuelt sognegård. Et kirkeråd kan fristes til at politisere og udtale sig om alt muligt. Sporene fra Sverige og Tyskland virker skræmmende. Et kirkeråd vil let kunne fristes til at majorisere mindretal, navnlig hvis det sammensættes på den foreslåede måde med mange valggrupper, som hver i sær vælger få medlemmer. Vi ser ingen grund til, at provstiudvalg, stiftsråd og provster skal optræde som selvstændige valggrupper. Det forekommer i øvrigt uklart, hvilke organisationer, man tænker sig som store og betydningsfulde nok til at vælge medlemmer af kirkerådet. Oprettes et kirkeråd, skal der være så mange medlemmer af kirkerådet, at mindretal vil kunne blive repræsenteret.
5. På side 8 fastslår man med rette, at statens lovgivning vedrørende folkekirken ifølge Grundloven ikke må være i strid med den evangelisk-lutherske bekendelse. Dette må fastholdes. Med indførelsen af vielse for to af samme køn er den evangelisk-lutherske bekendelse allerede overtrådt.
6. Side 11 forekommer sætningen ”Kirken er folkets” uheldig, da kirken primært er Guds. I den forbindelse kan man anholde sætningen på s 6 ”Grundloven bestemmer Folkekirken som en evangelisk luthersk kirke”. Nej, Grundloven konstaterer, at den hidtidige evangelisk-lutherske kirke er folkekirke (idet den dengang omfattede 98-99% procent af befolkningen) og derfor skal understøttes af staten, selvom denne i sig selv er religiøs neutral.
7. Det udarbejdede debatoplæg med sine tre modeller for styring af folkekirken er ikke velegnet at bygge videre på. Det forhold, at den danske folkekirke bedre end de andre nordiske kirker er i stand til at fastholde stor folkelig tilslutning, bør vække betænkelighed ved forslag om at efterligne svenske og norske forsøg med kirkeråd. Samtidig bør det konfessionsløse folketing vise tilbageholdenhed med at lovgive i kirkelige spørgsmål.
Roager 3. september 2013
Hans Olav Okkels
Formand
Printvenlig udgave af høringssvaret - se nedenfor
| hringssvar_03.09.2013_om_fks_styrelse.pdf |
Sognebåndsløsning
Vedr. høring ang. rapport om sognebåndsløsning m.v.
Den 2. november 2012
Bestyrelsen for ”Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse” har på sit møde d.d. drøftet ovennævnte rapport og de heri fremsatte forslag. Vi skal herefter tillade os at udtale følgende:
Vi skal afsluttende udtale, at vi gerne ser andenpræsteordningen genindført. Såfremt dette ikke kan gennemføres ser vi gerne, at mulighederne for lokalt finansierede præstestillinger nærmere afklares, og at muligheden for fleksible løsninger m.h.t. finansiering med delvis lokale og delvis private midler snarest muligt undersøges.
Med venlig hilsen
Hans Olav Okkels
formand
Den 2. november 2012
Bestyrelsen for ”Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse” har på sit møde d.d. drøftet ovennævnte rapport og de heri fremsatte forslag. Vi skal herefter tillade os at udtale følgende:
- Vi støtter arbejdsgruppens forslag om at bibeholde den hidtidige regel om, at der løses sognebånd til en præst og ikke til en kirke. Der er tale om en frihedsrettighed, der giver den enkelte mulighed for selv at vælge sin præst. Dette er – også historisk – begrundelsen for, at der kan løses sognebånd.
- Sognebåndsløserens nuværende parlamentariske rettigheder bør bevares uændret. Skulle der ske det, at en sognebåndsløser, som er valgt til et menighedsråd, i løbet af perioden mister sin valgret og valgbarhed, bør vedkommende – som foreslået – kunne blive i menighedsrådet resten af funktionsperioden.
- Vi kan også tilslutte os forslaget om, at der åbnes mulighed for – efter nærmere godkendelse i hvert enkelt tilfælde – at en præst samtidig kan være præst i en folkekirkemenighed og en valgmenighed, der hører hjemme i et andet provsti.
- Når det gælder forslagene om at lempe reglerne for frimenigheders – herunder også andre kirke-samfunds og migrantmenigheders – samt frimenighedsmedlemmers adgang til at bruge folkekirkens kirker til gudstjenester og kirkelige handlinger, kan vi tilslutte os de foreslåede lempelser.
Vi skal afsluttende udtale, at vi gerne ser andenpræsteordningen genindført. Såfremt dette ikke kan gennemføres ser vi gerne, at mulighederne for lokalt finansierede præstestillinger nærmere afklares, og at muligheden for fleksible løsninger m.h.t. finansiering med delvis lokale og delvis private midler snarest muligt undersøges.
Med venlig hilsen
Hans Olav Okkels
formand
| hringssvar_vedr_sognebandslsning_m.v..pdf |
