af pastor Svend Erik Larsen
De vestlige kirker i USA og Europa, som for en stor dels vedkommende har accepteret kønsneutrale ægteskaber og indført ritualer til brug ved vielse af homoseksuelle, har haft vældig travlt med at slå fast, at der her blot var tale om, at man havde forskellige skikke, uden at dette var kirkesplittende. Netop sådan har de danske biskopper argumenteret, og den samme holdning har man haft i Det Lutherske Verdensforbund (LWF).
Den stik modsatte holdning har adskillige kirker i den tredje verden – bl.a. i Afrika – haft. Her betragter man det simpelthen som et udtryk for, at man går imod det, der er Bibelens syn på ægteskab og seksualitet. Derfor konstaterer man nu som en virkelighed, at der er opstået en alvorlig splittelse i forhold til gamle samarbejdspartnere i USA og Europa.
I begyndelsen af 2013 så den etiopiske Mekane Yesus kirke, der har ca. 5,5 mill. Medlemmer, sig derfor nødsaget til at afbryde samarbejdet med Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Amerika (ELCA) og Den Svenske Kirke (Svenska Kyrkan). Det betyder både en afbrydelse af nadverfællesskabet og et nej til yderligere økonomisk støtte fra de to kirker.
Bruddet har været undervejs længe. Allerede i 2010 kaldte man de to kirker til omvendelse og gjorde opmærksom på, hvad konsekvensen i givet fald ville blive.
Efterfølgende har Mekane Yesus fået opbakning fra forskellig side – bl.a. fra bibel- og bekendelses-tro kirker og organisationer. Fra Det Internationale Lutherske Råd (ILC) – en sammenslutning af lutherske kirker – er der opbakning med en skrivelse underskrevet af formanden, biskop Hans-Jörg Voigt fra Den Selvstændige Evangelisk-Lutherske Kirke (SELK) i Tyskland. Også den svenske Missionsprovins har ved biskop Roland Gustafsson udtalt sin støtte.
Fra dansk side samarbejder Luthersk Missionsforening (LM) og Dansk Ethioper Mission med Mekane Yesus Kirken. Her vil samarbejdet fortsætte, da de to organisationer ikke repræsenterer den officielle kirke, men er private organisationer. Men man vil formodentlig afvise kontakt med officielle repræsentanter for Den Danske Folkekirke.