The unholy Trinity
Martin Luther against the idol of Me, Myself and I
Michael Lockwood, 260 sider
CPH 2016, 17€ på amazon.de

Den er kilden til al afgudsdyrkelse - vort jeg og vores dyrkelse af os selv - og fra den vi venter os alt godt fra i fremtiden. Sådan ser Luther iflg. Michael Lockwood menneskets stadige væren i jagt på selvretfærdiggørelse, selvdyrkelse og selvcentrering - og som sådan er hele menneskets liv og væren et stadigt stort brud på første bud i loven som et primært brud på alle budene - og at brud på alle bud er brud på første bud.

Michael Lockwood (ML) er konfessionel luthersk præst i Toowoomba (v. Brisbane) i Australien. Hans er opvokset som missionærbarn i Papua Ny Guinea og står nu i en præste-tjeneste i Australien med flere ophold i USA bla. for at hente en PhD. Grundlæggende var det forskellen i menneskers reaktion på kirkens tale om synd overfor Gud, der satte ham i gang med bogen. Det har givet bogen nærhed til praktisk kirkeliv, forkyndelse. Det giver også plads til en række vurderinger og kommentarer til samtidige kirkeretningers evangelisation og forkyndelseslinje. Dvs. både den terapeutiske tilgang hos bla. Rick Warren og den intellektuelle hos Timothy Keller får både ris og ros i forhold til forståelsen af første bud. Idet emnet handler om at finde den rette bibelske og lutherske vej i at tale sandt om gudsdyrkelse MÅ ML nødvendigvis pege på den rette vej – og stille kritisk skarpt på afveje. Det lykkes rigtigt godt og samtidig i en opbyggelig form.

Bogen har først et kapitel om Luthers forståelse af det første bud. Her viser ML at Luther med årene bliver stærkere og stærkere i fokus på at menneskets selvidolisering ER det allerinderste af afgudsdyrkelse – det er syndens allerfineste væsen. Det har Luther både bibelsk og kirkehistorisk belæg for at holde frem. ML viser ganske overbevisende også at Luthers brug af udtrykket herlighedsteologi kun forekommer i Heidelbergdisputationen fra 1518 og en anden tekst fra 1518, imens Luther videre frem taler skarpere om selvdyrkelse og selvherliggørelse som den mest karakteristiske grundsynd overfor korsets teologi og troens tillid til Gud. Hvilken fornuftig synder vil da også dyrke åbenlys kættersk herlighedsteologi, når man kan dyrke sig selv og sin egen ære helt naturligt (i synden). På den måde bliver herlighedsteologien ganske overbevisende fremstillet som den lidt forsimplede overtrædelse af buddet – og alle formerne for servherliggørelse som de sofistikerede og dermed bedrageriske former. På den måde kommer ML ind bagom selv nogle af vore fromme selvbedrag.
Bogens hoveddel har ML opdelt i en triade af afgudsdyrkelse, fordi MK vil vise os, at afgudsdyrkelsen retter sig væk fra hver eneste af treenighedens tre personer. Det er naturlig, men ofte overset side af at overtræde det første bud, at det ikke blot retter sig mod Gud Fader, men hele treenigheden. Selvhjælp til frelse bryder buddet i forhold til Sønnen – og selvgrebet tro bryder buddet i forhold til Ånden.

ML fokuserer dernæst på Faderens livsopretholdende omsorg for os – og hvordan vi I mistro og angst griber til egne redskaber for at sikre livet. Han viser det i politiske systemer, i livsnarrativer, i den teknologiske gennemtrævling af samfundet i sikkerhed og løsninger – og ligeså i kontrollerende instanser langt ind i kirken. Heller ikke den selvkærligheds- og nydelsesfokus, som har præget de seneste årtiers kristendom mange steder, får lov at slippe for berettiget kritik i lyset af arvesyndens gennemgribende konsekvenser. ML udstiller da også hvordan en terapeutiske forkyndelse (med Rick Warren som eksempel) ender i en narcissistisk deistisk gudsdyrkelse uden Guds konkrete indgreb i verden mod syndens konsekvenser. Derfor advarer ML også mod at følge trenden med at ville være ’relevant’ i forkyndelsen, fordi den da dyrker menneskets selvcentrering i tanke og liv.

I forhold til Sønnen udpeges ikke bare gerninger til selvretfærdgiggørelse, men ML giver også en god gennemgang af, hvorfor et ret forhold til Loven er afgørende for ikke at ende i selvretfærdighed. Det er velstruktureret og klart, når både de læremæssige fejlskud og de mentale konsekvenser i skyld, skam og dårlig samvittighed. Et helt kapitel bruges på at påpege, hvordan lovprisning, ære ikke gives ved at ”give noget”, men ved at modtage Guds gaver for det, de er – og Sønnen for den, han er. Der tages også en række opgør med reformerte fejlskud, hvor troserfaring gøres til en del af selve troen, samt med mere filosofisk gudsdyrkelse. Det er udtrykkes grundigt og, klart - og hvor er det tiltrængt, at det siges!

Når fokus kommer på Ånden, da bliver spørgsmålet meget om vi taler og dyrker Ånden ret gennem den Åndens gerning, der viser sig ved Guds Ord, menneskets fornuft og om Guds Ånd får lov at forandre et menneske. Her giver ML de lutherske bibelhermeneutiske redegørelser – og påpeger helt enkel vores modstand i bl.a. dovenskab, akademisering eller afvæbning af Ordet gennem tolkninger ud i det allegoriske i forskellige livstolkninger. Her føres vi – af ML og Luther - gennem den daglige omvendelse under Åndens brug af Ordet – og vores naturlige foragt for denne vej, så vi ender ud med en afsluttende opsummering af Luthers tankegang. Det er klargørende modstilling mellem den byrde det er at bære sit eget livs velbefindende, retfærdighed og trosliv i tro og tjeneste – og friheden i at være båret i livet, i retfærdiggørelsen og i troens liv til Guds ære.

Dette er ikke blot en ydmygende bog at læse, men også en bog, der gør glæden stor ved Guds livsopretholdende, frelsende og trosbærende handlinger.

Knud W. Skov.

Denne bog er ikke udgivet i et forsøg på at fortsætte begejstringen over Luther og reformationen, som var tydelig i forbindelse med reformationsjubilæet i 2017, men for at give anledning til fornyet Lutherrefleksion. Det sker ved en række forskere leverer bidrag til bogen – heraf kun den ene af bogens TRE redaktører.
Bidragenes indhold er rettet i to vinkler, først om Luthers teologi i sin egen samtid, dernæst om konsekvenserne af Luthers teologi i senere kirkehistoriske nedslag og tolkninger.

I indledningen er en kort gennemgang af artiklernes indhold, som delvist kunne kopieres ind her som anmeldelsesstof.
I stedet vil jeg udtrykke glæder og undren over dele af de enkelte artiklers indhold – som måske kan være anslag til andre artikler fremadrettet. Som min første udfordring til redaktørgruppen, vil jeg nævne, at det undrer mig at der er så meget fokus på Luther til forskel fra det lutherske. Dermed har bogen nok bundet sig til de dansk anerkendte lutherske bekendelsesskrifter, men ikke forholdt sig til den stadige debat, der foregik omkring Luther både i samtid og nærmeste eftertid. Dermed ville bogen ikke have været helt den samme gentagelse af dele af Luthers teologi, som den umiddelbart giver indtryk af – og den ville have åbnet for en større bevidsthed om den reformatoriske teologis stridigheder end blot at tage Luthers skrifter alene (selv om der er nok af dem). Det kunne have været en diskussion af Melanchtons rolle i forholdet mellem Swabach/Torgau-artiklerne – Johan Ecks 404 teser – og Augustana og Apologien. Ligeså kunne den stadige diskussion og udvikling af Luthers lille katekismus have været bragt i fokus.

I første artikel sætter AH Teigen flot Luthers forståelse af den oldkirkelige kristologi i fokus. Det gøres solidt og sikkert, så også nutidige reformerte dogmatikere sættes til vægs. Dermed får Teigen vist, at der er forskel på luthersk og reformert forståelse af inkarnationen – og at netop forståelse af Guds søns menneske-blivelse har en afgørende betydning for frelsesforståelse og realpræcens i kirken i dag. Inkarnationen er ikke et perifært teologisk spørgsmål, men afgørende for, ved hvem og hvad, frelsen bliver bragt til veje – og hvordan den tilegnes i dag.

Det er en fornøjelse at læse anden artikel, hvor Asger Højlund (AH) lægger ord til Luthers tale om at det er Guds barmhjertighed, når han lader mennesket blive mødt med trængsler, synd og skyld, nederlag. Korsteologien bliver dermed til Guds godhed – og ikke til fravær af Guds nærvær og velsignelse. Tværtimod – så er Gud tæt på med sin barmhjertighed. AH bruger også en del plads i slutningen på at udlægge Luthers forståelse af enheden med Kristus som trøst i erfaringen af korset i kristenlivet. Det er der sjælesørgerisk gods i, for her gribes om troen før erfaring alene bundet til håbet i en usynlig virkelighed. Tak! I både anden og tredje artikel beskrives elementer af ”erfaringen” i Luthers teologi.

I tredje artikel er det prædikens i forhold til menneskets erfaring, der er i fokus. Undervejs sidder jeg dog og savner at Luthers forhold til samvittigheden bliver bragt op. Der tales om anfægtelse, forskrækkelse og troen. Alligevel er samvittighedens erfaring ikke i fokus, hvilket jeg måske netop havde ventet her. Der tales om ”forfærdelse under loven og troens nøgne råb” … ”er den grundlæggende fortolkningsnøgle til retfærdiggørelsen ved tro” (p. 73). Samtidig sidder jeg med en uklar fornemmelse af, om retfærdiggørelsen af tro sker i erfaringen eller om den objektivt sker for Guds trone og medfører en erfaring af fred?

Sjaastads artikel gennemgår på en befriende måde forsoningsperspektiverne i Luthers salmer. Det er befriende, at artiklen arbejde med salmerne påpeger at Aulen har mislæst Luthers vægtlægning til primært at være kamp/sejer – hvor det med klar overvægt i stedet er den objektive forsoning, der får vægt i Luthers formuleringer i salmerne. I stedet påpeger Sjaastad, at de magter, der bekæmpes, bliver bekæmpet gennem den objektive forsonings handling, som gør dem magtesløse.

Nyoversættelsen af dokumentet om ”kristne fyrsters skyldighed” i forhold til at bekæmpe baptistisk lære i deres områder er sammen med P. Olsens historiske artikel superaktuel i en skandinavisk kirke-kontekst. Mellem linjerne bliver det tydeligt, hvordan gendøbernes vranglære og sammenblanding af de to regimenter grundlæggende strider mod Luthers teologi og forståelse af øvrigheden som magthaver og beskytter af god sund kristentro mod blasfemi. Det – og arbejdet med Religionsfreden i 1555 - bliver bagtæppet for Luthers forhold til jøders forkyndelse, som han afviser stærkere og stærkere på linje med gendøbere og sværmere, så Luther til sidst selv tenderer til at blande det, han selv mener ikke at måtte blande. Altså er her et udråbstegn i begge retninger – hverken adskille eller sammenblande de to regimenter.

”Er Luther blevet brugt i de vækkelsesbevægelser, der bærer hans navn” spørger Flemming Kofod-Svendsen i sit bidrag. Her gives et historisk overblik og indblik i de danske missionsbevægelser og Den ev.lutherske frikirkes liv som bør læses af enhver nuværende og kommende leder i de samme bevægelser. Beskrivelsen giver grundlag for refleksion på brug af Luthers lille katekismus til oplæring af unge. Den giver også grund til overvejelse af, om LMs brug af Rosenius som Luther-fortolker og mellemled har gjort en forskel i LMs tilhørsforhold til det lutherske i dag.

Jakob Olsens bidrag om fornuftens plads i forhold ti Heidelbergteserne læser ikke Heidelberg-teserne, men diskuterer diskussionen af dem. Det giver plads til en klar formulering af Luthers syn på fornuftens erkendelsmuligheder og beskadigelse ved syndefaldet, men det giver i lige så høj grad plads til en præsentation af hvorfor Heidelbergteserne, og især de filosofiske sidste teser, fylder så meget i nutidig Luthersforskning samt en gennemgang af en række positioner omkring den forskning. Bidraget er i sit emne meget væsentligt, men det er ærgerligt at indpakningen gør det mindre tilgængeligt uden for fagkredse.

Elmelund-Petersen tager den lutherske helliggørelsesforståelse under behandling gennem de to forskere Lerfeldt og Horstmann. Det giver anledning til at få præciseret at der er en klar helliggørelsesteologi i den lutherske teologi – man behøver ikke gå over åen til de reformerte efter den slags. Helliggørelse har en stor plads i Luthers egen teologi – ligesom den har en markant plads i de lutherske skrifter samlet i Konkordiebogen som en trinvis fremadskridende proces. Godt beskrevet artikel, der tåler udbredt læsning.

Til sidst får Knut Alfsvåg lov at binde trådene sammen med en artikel, der forbinder skabelses-nyskabelse med treenighedens mysterium, åbenbaringsteologiens nødvendighed, inkarnationens frelsesbetydning og Guds evige væsen og adskillelse fra verden. Her afviser han oldkirkelige og moderne teologiers forsøg på at forklare Gud anderledes end Luther gør på Bibelen og de oldkirkelige bekendelsesskrifters grund. Her blev til sidst helheden i artiklernes mange sær-retninger forbundet – og den røde tråd gennem bogen bundet i sidste ende.

Det er på mange måder en fagligt udfordrende bog med gode særartikler. De er værd at læse – og skulle der komme et bind 2 og 3, vil de nok også være værd at købe og læse.

Af cand. theol. Knud W. Skov

Boganmeldelse af ”Fra Wittenberg til verden”
Martin Luther dengang og i dag
red. Mørch, Kjøller-Rasmussen og Petersen
Kolon 2019
230 s
​

Boris Salo:
DEN GLEMTE SKAT
På opdagelse i den lutherske spiritualitet
Boedal 2008
176 sider, 169,95 kr.

Forfatteren, som er præst i Finland, slår i denne lille, men indholdsrige bog et slag for brug af det centrale katekismus-stof. Han peger på, at katekismen ikke kun indeholder lærestof, men indholdet skal snarere ses som livsmateriale – noget at leve i og af som kristen. Katekismen er altså i grunden en håndbog i det åndelige liv og hverdagslivet. Derfor skal den først og fremmest tilegnes gennem meditation over de 10 bud, trosbekendelsen og Fadervor. Bogen giver da også god vejledning i, hvordan man gør! Brug den!