Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
KSBB
  • Forside
  • OM KSBB
    • Bestyrelsen
    • Historien
    • Kirkens Ja og Nej
    • Vedtægter
    • Kontakt
  • Arrangementer
    • Kirkestævne 2022
    • Tidl. kirkestævner >
      • Jubilæum 2014
    • NELA
    • Fordybelsesdage
    • ELN-arrangementer
  • Bøger
    • Egne bøger
    • Bøger til download
    • Anmeldelser
  • Artikler
    • Artikelsamling
    • Tryksager
  • KSBB mener ... :
    • Et hyrdebrev
    • KSBB-udtalelser
    • Høringssvar
    • Kommentaren
    • "Om ...."
    • Mindeord
  • Nyhedsbreve
    • Folkekirken anno . . . .
  • Links

himlen og Himlen

8/22/2019

 
Billede
Kriger i blød uldfrakke
 
Hartvig Wagner er en markant skikkelse i dansk kirkeliv i det 20. århundredes anden halvdel og efter årtusindskiftet. Han er den eneste nulevende af den kreds, som i 1964 udgav pjecen ”Kirkens ja og nej”, som blev anledningen til stiftelsen af Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse”. På tærsklen til de halvfems har han udgivet et overkommeligt og særdeles læseværdigt udvalg af sine erindringer.
 
Hvis man forventer at møde en troens stridsmand i panser og plade, bliver man skuffet. Kampene og ikke mindre nederlagene tilsløres ikke, men alt lægges frem i en mild og fredsommelig toneart, så man frem for krigeren nærmere har følelsen af at lytte til den venlige, høflige mand i blød uldfrakke.
 
Vi får et glimt af et dejligt barndomshjem med en from mor og en karakterfuld og gudfrygtig far. Vi tager med Wagner i en Volvo 544 til Tyskland for at opspore af familiens tyske rødder, som afslører forbindelser bagud til selveste Philip Melanchton.
 
Som dreng og ung fangede fysik og mekanik den opvakte knægts interesse. I løbet af krigen og gymnasietiden på Horsens Statsskole modnedes funktionærsønnen fra Bråskovgård bl.a. gennem læsning af C. Skovgaard-Petersens: ”Ungdommens Bog” og var afklaret med, at fremtiden for ham hed teologi og ikke astronomi, som det længe så ud til. Faderen formulerede det uforglemmeligt: så kommer du til at beskæftige dig med retsiden, det andet er vrangsiden. Deraf kommer bogens særprægede titel ”himlen og Himlen” med henholdsvis lille og stort begyndelsesbogstav.
 
Astronomien vedblev dog at have Wagners nærmest nørdede interesse, som blev udlevet på rejser, og nyforlovet måtte Marie pænt følge med til Sverige for at opleve en total solformørkelse, selv om hun også forstod at sætte hælene i og nedlagde veto mod køb af en stjernekikkert for et – ja, astronomisk beløb. I hjemmet blev der dog grønt lys for indretningen af et mindre observatorium med en kuppel af aluminium, der den dag i dag rager op over carporten som en anden miniature af Ole Rømer Observatoriet i Aarhus.
 
I studietiden var det især den store danske dogmatiker Regin Prenter, som fangede Wagners interesse. Hos ham skrev den unge mand sit speciale om Brorsons salmer, en lidenskab, Wagner løbende har vedligeholdt og delagtiggjort andre i gennem foredrag og billeder.
 
En kort tid som sekretær ved missionshuset ”Carmel” og timelærer på Aarhus Seminarium gik forud for de første unge præsteår i Thy, Nørhå og Stenbjerg, hvorefter fulgte en travl gerning ved Sankt Johannes kirke i Herning. Herfra blev Wagner i 1974 hentet som den første forstander for Indre Missions nystiftede bibelskole på Børkop Højskole.
 
Her udøvede Marie og Hartvig Wagner en beundringsværdig indsats, og højskolen fik aldrig senere så store elevhold som i Wagners tid, selv om andre faktorer som KFS’s ledertræningscenter, udenlandske bibelskoleophold også spiller ind her. Desværre blev gerningen som højskoleforstander brat standset af intern uro på skolen. Det er svært for udenforstående helt at fatte den krise, Børkop Højskole kom ud i, men mon ikke meget kunne være blevet belyst ved hjælp af de to ringbind, Wagner har stående uden at ville afsløre indholdet nærmere? Eller er det forlaget, som har sat en lyddæmper ind? Næppe, for det er et typisk træk ved disse erindringer, at al ufred og bitterhed er som blæst væk, selv om det var en smertelig og uventet afsked for Marie og Hartvig Wagner.
 
I hele tre år søgte denne fremragende teolog og højt værdsatte præst embeder i folkekirken og blev gang på gang uberettiget vraget, før der langt om længe var en kreds i Herning-forstaden Gullestrup, som kaldte Wagner ind i en rig og frugtbar afsluttende præstetjeneste.
 
Der fortælles vidt og bredt om mennesker, Wagner mødte på vejen, alt sammen i en atmosfære af venlighed og sympati, også når meningerne krydsede hinanden. Wagner er meget berejst, og et hav af gange har han været rejseleder til Israel, dels for at besøge stederne, hvor den hellige historie udspandt sig, dels for at pleje sin interesse for den bibelske arkæologi.
 
Noget af det smukkeste i bogen er skildringen af ægtefællen Marie, som sandt at sige også har affundet sig med meget fra en omflakkende kirkelærer og ombejlet foredragsholder og underviser. Marie døde i 2013 og led de sidste år af Alzheimer, så det til allersidst blev nødvendigt med ophold på plejehjem. Med kærlighedens følsomhed skildres denne svære sidste periode af et næsten 60-årigt ægteskab, så man uvægerligt konkluderer: bag en stor mand står der en ædel og rank kvinde som støtte og sin families sammenhængskraft.
 
Men som nævnt i indledningen er det ikke kun omkring ægtefællen og de nærmeste, at kærlighedens kåbe kastes. Alt og alle omtales med respekt og mildhed. Grundakkorden er taknemlighed.
 
Nederst på Maries gravsten på kirkegården i Herning står salmelinjen: Tak og ære være Gud. De ord vil også engang komme til at indramme Hartvig Wagners liv og gerning, og det kan vi kun samstemme i.
 
Niels Jørgen Kobbersmed
 
 
Hartvig Wagner: himlen og Himlen, Lohse, 216 sider

    Arkiv

    January 2023
    December 2022
    November 2022
    July 2022
    May 2022
    March 2022
    February 2022
    November 2021
    May 2021
    March 2021
    February 2021
    November 2020
    October 2020
    April 2020
    December 2019
    August 2019
    November 2015
    February 2015
    September 2013

    Indeks

    All
    Ægteskab
    Afgud
    åndelig Vækst
    Anders Thyrring Andersen
    Anne Marie Ejrnæs
    Arvesynd
    Ateisme
    Baatz Kristensen
    Beaumont
    Bekendelse
    Benedikt Xvi
    Bhakti
    Bibelguide
    Bibellæser-Ringen
    Bibelsk Arkæologi
    Bodil Sangill
    Bonhoeffer
    Boris Salo
    Brorson
    Cancer
    DBI
    Den Danske Klosterrute
    Den Glemte Skat
    Den Tredje Reformation
    Dødelighed
    Eksorcisme
    Evangelisation
    Evangelisk Luthersk Netværk
    Filosofi
    Folkekirken
    Folkelighed
    Forfølgelse
    Forsoning
    Frikirkesamfund
    Gammel Testamente
    Google-buddhisme
    Grundtrin
    Grundtvig
    Gud
    Gudstjeneste
    Gyldendal
    Håb Og Kærlighed
    Hartvig Wagner
    Heidelbergdisputation
    Hein Heinsen
    Helvede
    Henning Nørhøj
    Henrik Lund
    Henry Cloud
    Herlighedsteologi
    Historie
    Hitchens
    Ingolf Henoch Pedersen
    Israel
    Jacob Holm
    Jeremy Davies
    John Townsend
    Jørgen Hedeager Nielsen
    Jørgen Johansen
    Jørgen Meier
    Kader Abdolah
    KFS
    Kierkegaard
    Kirkeår
    Kirkehistorie
    Kirkelig Samling Om Bibel Og Bekendelse
    Knud W. Skov
    Kofod Svendsen
    Kofod-Svendsen
    Kræft
    Kristus Og Hans Kirke
    Kunst
    Lockwood
    Lohse
    Luther
    Luthersk
    Luthers Lille Katekismus
    Mange Sære Ting For
    Martyr
    Med Flaget På Halv
    Menighedsfakultetet
    Metaxas
    Mette Marklund
    Missionshus
    Missionsteologi
    Mogens Nykjær
    Møllehave
    Morten Thomsen Højsgaard
    Natterøde
    Nicolai Winther Nielsen
    Niels Jørgen Kobbersmed
    Noas Skib
    Noget At Tygge På
    Nordkorea
    Noveller
    Opgør Med Den Moderne Myte
    Ord Fra Hjertet
    Palæstina
    Philip Melanchton
    Platon
    Polspænding
    Prædikener
    Prædikener
    Præst
    Præst
    Profet
    Regin Prenter
    Rejsebog
    Religion
    Religionshistorie
    Retfærdiggørelse
    Rick Warren
    Rom
    Roskilde Domkirke
    Sally Altschuler
    Salmer
    Santiago
    Simon Grotian
    Skovenborg
    Sorg
    Spion
    Spiritualitet
    Svend Åge Madsen
    Timothy Keller
    Tjener For Den Store General
    Torben Bramming
    Tørsten Giver Lys
    Treenighed
    Trinitetsmaskinen
    Tro
    Troens Liv Og Praksis
    Udsendingen
    Ulla Kjær
    Unitas
    Valgmenighed
    Vermeer
    Wolfmueller
    Zutphen

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.