Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
KSBB
  • Forside
  • OM KSBB
    • Bestyrelsen
    • Historien
    • Kirkens Ja og Nej
    • Vedtægter
    • Kontakt
  • Arrangementer
    • Kirkestævne 2022
    • Tidl. kirkestævner >
      • Jubilæum 2014
    • NELA
    • Fordybelsesdage
    • ELN-arrangementer
  • Bøger
    • Egne bøger
    • Bøger til download
    • Anmeldelser
  • Artikler
    • Artikelsamling
    • Tryksager
  • KSBB mener ... :
    • Et hyrdebrev
    • KSBB-udtalelser
    • Høringssvar
    • Kommentaren
    • "Om ...."
    • Mindeord
  • Nyhedsbreve
    • Folkekirken anno . . . .
  • Links

I tide og utide

5/13/2022

0 Comments

 
Billede
Lad det være sagt straks: Jeg har ikke læst alle de prædikener, som denne postil indeholder. Men jeg har læst de fleste, og det første ord, som falder mig ind, er ordet befriende.
 
Hvor er det befriende at læse prædikener, som tør stå ved, at der er både frelse og fortabelse! Befriende at få slået fast, at arvesynden er en virkelighed, vi ikke kan flygte fra eller bortforklare. Allerede på omslaget får vi at vide, at her er der ikke tale om vellyd, hyggesnak eller leflen for tidsånden, men om gudsfrygt, dom, arvesynd og kødets opstandelse. Det er da befriende! Velgørende, at der altså stadig findes forkyndere, som tør sige tingene ligeud.
 
Men tør de nu også det? Se, det er jo spørgsmålet, som står tilbage, når man har læst en hel del af disse prædikener. Flere ting irriterer mig undervejs. Lad mig nævne et par eksempler:
 
For eksempel er der flere af de 39 prædikanter, der ynder at bruge betegnelsen ”Vorherre”. Jamen, det er da klart at lefle for tidsånden! Her har jeg lyst til at provokere og sige: Jeg kender ikke denne Vorherre! Herren – se, det er en anden sag, og vor Herre Jesus Kristus, men hvem har dog opfundet udtrykket ”Vorherre”? Det er ikke let at sige, men det udtryk er i hvert fald med til at gøre ham hyggelig, tilforladelig, ufarlig og ikke den frygtindgydende Gud, som Bibelen skildrer. Jo, Vorherre passer fint i tidsåndens kirke!
 
Leflen for tidsånden – det er det også, når man i en prædiken om de ti brudepiger kan møde udtrykket ”de fem små egoister” (s 20). Ærlig talt: Det er alt for billigt at slippe om ved det på den måde! Den, som for alvor trænger ind i denne tekst, bliver hurtigt klar over, at her er der noget, som ikke kan deles, og der er overhovedet ikke tale om egoisme.
 
Min alvorligste kritik af denne prædikensamling går imidlertid på noget andet og dybere. Efter at have læst mange af disse prædikener stiller jeg spørgsmålet: Hvad er en prædiken i det hele taget? Er det ikke spørgsmålet om en del af det, jeg læser i denne bog: Er det overhovedet prædikener, når det kommer til stykket? Eller er det ikke snarere klummer, som kunne finde plads i Kristeligt Dagblad eller lignende steder? Når der nu reklameres med, at der ikke er tale om vellyd, hyggesnak eller leflen for tidsånden, er det så ikke netop den grøft, mange af bogens prædikanter falder i? Der er undtagelser – heldigvis – men alligevel!
 
Gang på gang slår det mig, at det er spændende, interessante vinkler, som tages op, men helt ærligt: Hvor er de toner, som rammer og gør ondt? Da apostlen Peter holdt sin store pinseprædiken, får vi at vide, at det stak dem i hjertet, men det stik savner jeg, når jeg læser disse prædikener. Derfor spørger jeg mig selv: Var det ikke det, som skulle lyde i tide og utide, så mennesker med uro stiller spørgsmålet: Hvad skal vi gøre?
 
Til det positive hører også, at det ikke bare er nævnt, hvilke salmer der synges den pågældende søndag, men ofte får vi at vide, hvorfor netop denne salme er valgt. Også det er befriende! Befriende er det også, at man i disse forslag både finder ”Nærmere, Gud, til dig” og ”Jeg så ham som barn”.
 
At man så undertiden kan undre sig – tja, det er en anden sag. At vælge en lang salme som anden salme – det gør flere af prædikanterne, og det er ikke en god idé. At sætte en ukendt salme på som den sidste – heller ikke nogen god idé. ”Folk skal helst gå hjem på en godte”, var der en præst, som engang sagde.
 
Frede Møller, pastor emeritus

I tide og utide – Lutherske prædikener til kirkeåret.
Anden tekstrække
Af Katrine Winkel Holm, Nana Hauge, (red.), Merete Bøye
Eksistensen, 2021, Hæftet, 336 sider

0 Comments

    Arkiv

    January 2023
    December 2022
    November 2022
    July 2022
    May 2022
    March 2022
    February 2022
    November 2021
    May 2021
    March 2021
    February 2021
    November 2020
    October 2020
    April 2020
    December 2019
    August 2019
    November 2015
    February 2015
    September 2013

    Indeks

    All
    Ægteskab
    Afgud
    åndelig Vækst
    Anders Thyrring Andersen
    Anne Marie Ejrnæs
    Arvesynd
    Ateisme
    Baatz Kristensen
    Beaumont
    Bekendelse
    Benedikt Xvi
    Bhakti
    Bibelguide
    Bibellæser-Ringen
    Bibelsk Arkæologi
    Bodil Sangill
    Bonhoeffer
    Boris Salo
    Brorson
    Cancer
    DBI
    Den Danske Klosterrute
    Den Glemte Skat
    Den Tredje Reformation
    Dødelighed
    Eksorcisme
    Evangelisation
    Evangelisk Luthersk Netværk
    Filosofi
    Folkekirken
    Folkelighed
    Forfølgelse
    Forsoning
    Frikirkesamfund
    Gammel Testamente
    Google-buddhisme
    Grundtrin
    Grundtvig
    Gud
    Gudstjeneste
    Gyldendal
    Håb Og Kærlighed
    Hartvig Wagner
    Heidelbergdisputation
    Hein Heinsen
    Helvede
    Henning Nørhøj
    Henrik Lund
    Henry Cloud
    Herlighedsteologi
    Historie
    Hitchens
    Ingolf Henoch Pedersen
    Israel
    Jacob Holm
    Jeremy Davies
    John Townsend
    Jørgen Hedeager Nielsen
    Jørgen Johansen
    Jørgen Meier
    Kader Abdolah
    KFS
    Kierkegaard
    Kirkeår
    Kirkehistorie
    Kirkelig Samling Om Bibel Og Bekendelse
    Knud W. Skov
    Kofod Svendsen
    Kofod-Svendsen
    Kræft
    Kristus Og Hans Kirke
    Kunst
    Lockwood
    Lohse
    Luther
    Luthersk
    Luthers Lille Katekismus
    Mange Sære Ting For
    Martyr
    Med Flaget På Halv
    Menighedsfakultetet
    Metaxas
    Mette Marklund
    Missionshus
    Missionsteologi
    Mogens Nykjær
    Møllehave
    Morten Thomsen Højsgaard
    Natterøde
    Nicolai Winther Nielsen
    Niels Jørgen Kobbersmed
    Noas Skib
    Noget At Tygge På
    Nordkorea
    Noveller
    Opgør Med Den Moderne Myte
    Ord Fra Hjertet
    Palæstina
    Philip Melanchton
    Platon
    Polspænding
    Prædikener
    Prædikener
    Præst
    Præst
    Profet
    Regin Prenter
    Rejsebog
    Religion
    Religionshistorie
    Retfærdiggørelse
    Rick Warren
    Rom
    Roskilde Domkirke
    Sally Altschuler
    Salmer
    Santiago
    Simon Grotian
    Skovenborg
    Sorg
    Spion
    Spiritualitet
    Svend Åge Madsen
    Timothy Keller
    Tjener For Den Store General
    Torben Bramming
    Tørsten Giver Lys
    Treenighed
    Trinitetsmaskinen
    Tro
    Troens Liv Og Praksis
    Udsendingen
    Ulla Kjær
    Unitas
    Valgmenighed
    Vermeer
    Wolfmueller
    Zutphen

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.