The unholy Trinity
Martin Luther against the idol of Me, Myself and I
Michael Lockwood, 260 sider
CPH 2016, 17€ på amazon.de

Den er kilden til al afgudsdyrkelse - vort jeg og vores dyrkelse af os selv - og fra den vi venter os alt godt fra i fremtiden. Sådan ser Luther iflg. Michael Lockwood menneskets stadige væren i jagt på selvretfærdiggørelse, selvdyrkelse og selvcentrering - og som sådan er hele menneskets liv og væren et stadigt stort brud på første bud i loven som et primært brud på alle budene - og at brud på alle bud er brud på første bud.

Michael Lockwood (ML) er konfessionel luthersk præst i Toowoomba (v. Brisbane) i Australien. Hans er opvokset som missionærbarn i Papua Ny Guinea og står nu i en præste-tjeneste i Australien med flere ophold i USA bla. for at hente en PhD. Grundlæggende var det forskellen i menneskers reaktion på kirkens tale om synd overfor Gud, der satte ham i gang med bogen. Det har givet bogen nærhed til praktisk kirkeliv, forkyndelse. Det giver også plads til en række vurderinger og kommentarer til samtidige kirkeretningers evangelisation og forkyndelseslinje. Dvs. både den terapeutiske tilgang hos bla. Rick Warren og den intellektuelle hos Timothy Keller får både ris og ros i forhold til forståelsen af første bud. Idet emnet handler om at finde den rette bibelske og lutherske vej i at tale sandt om gudsdyrkelse MÅ ML nødvendigvis pege på den rette vej – og stille kritisk skarpt på afveje. Det lykkes rigtigt godt og samtidig i en opbyggelig form.

Bogen har først et kapitel om Luthers forståelse af det første bud. Her viser ML at Luther med årene bliver stærkere og stærkere i fokus på at menneskets selvidolisering ER det allerinderste af afgudsdyrkelse – det er syndens allerfineste væsen. Det har Luther både bibelsk og kirkehistorisk belæg for at holde frem. ML viser ganske overbevisende også at Luthers brug af udtrykket herlighedsteologi kun forekommer i Heidelbergdisputationen fra 1518 og en anden tekst fra 1518, imens Luther videre frem taler skarpere om selvdyrkelse og selvherliggørelse som den mest karakteristiske grundsynd overfor korsets teologi og troens tillid til Gud. Hvilken fornuftig synder vil da også dyrke åbenlys kættersk herlighedsteologi, når man kan dyrke sig selv og sin egen ære helt naturligt (i synden). På den måde bliver herlighedsteologien ganske overbevisende fremstillet som den lidt forsimplede overtrædelse af buddet – og alle formerne for servherliggørelse som de sofistikerede og dermed bedrageriske former. På den måde kommer ML ind bagom selv nogle af vore fromme selvbedrag.
Bogens hoveddel har ML opdelt i en triade af afgudsdyrkelse, fordi MK vil vise os, at afgudsdyrkelsen retter sig væk fra hver eneste af treenighedens tre personer. Det er naturlig, men ofte overset side af at overtræde det første bud, at det ikke blot retter sig mod Gud Fader, men hele treenigheden. Selvhjælp til frelse bryder buddet i forhold til Sønnen – og selvgrebet tro bryder buddet i forhold til Ånden.

ML fokuserer dernæst på Faderens livsopretholdende omsorg for os – og hvordan vi I mistro og angst griber til egne redskaber for at sikre livet. Han viser det i politiske systemer, i livsnarrativer, i den teknologiske gennemtrævling af samfundet i sikkerhed og løsninger – og ligeså i kontrollerende instanser langt ind i kirken. Heller ikke den selvkærligheds- og nydelsesfokus, som har præget de seneste årtiers kristendom mange steder, får lov at slippe for berettiget kritik i lyset af arvesyndens gennemgribende konsekvenser. ML udstiller da også hvordan en terapeutiske forkyndelse (med Rick Warren som eksempel) ender i en narcissistisk deistisk gudsdyrkelse uden Guds konkrete indgreb i verden mod syndens konsekvenser. Derfor advarer ML også mod at følge trenden med at ville være ’relevant’ i forkyndelsen, fordi den da dyrker menneskets selvcentrering i tanke og liv.

I forhold til Sønnen udpeges ikke bare gerninger til selvretfærdgiggørelse, men ML giver også en god gennemgang af, hvorfor et ret forhold til Loven er afgørende for ikke at ende i selvretfærdighed. Det er velstruktureret og klart, når både de læremæssige fejlskud og de mentale konsekvenser i skyld, skam og dårlig samvittighed. Et helt kapitel bruges på at påpege, hvordan lovprisning, ære ikke gives ved at ”give noget”, men ved at modtage Guds gaver for det, de er – og Sønnen for den, han er. Der tages også en række opgør med reformerte fejlskud, hvor troserfaring gøres til en del af selve troen, samt med mere filosofisk gudsdyrkelse. Det er udtrykkes grundigt og, klart - og hvor er det tiltrængt, at det siges!

Når fokus kommer på Ånden, da bliver spørgsmålet meget om vi taler og dyrker Ånden ret gennem den Åndens gerning, der viser sig ved Guds Ord, menneskets fornuft og om Guds Ånd får lov at forandre et menneske. Her giver ML de lutherske bibelhermeneutiske redegørelser – og påpeger helt enkel vores modstand i bl.a. dovenskab, akademisering eller afvæbning af Ordet gennem tolkninger ud i det allegoriske i forskellige livstolkninger. Her føres vi – af ML og Luther - gennem den daglige omvendelse under Åndens brug af Ordet – og vores naturlige foragt for denne vej, så vi ender ud med en afsluttende opsummering af Luthers tankegang. Det er klargørende modstilling mellem den byrde det er at bære sit eget livs velbefindende, retfærdighed og trosliv i tro og tjeneste – og friheden i at være båret i livet, i retfærdiggørelsen og i troens liv til Guds ære.

Dette er ikke blot en ydmygende bog at læse, men også en bog, der gør glæden stor ved Guds livsopretholdende, frelsende og trosbærende handlinger.

Knud W. Skov.

And Take They Our Life
Martin Luther’s Theology of Martyrdom
2020 Bryan Wolfmueller, 96 sider
11.08 € på amazon.de + porto / gratis som Kindle
​og pdf på Wolfmuellers egen side.

Her er en meget konkret forkyndelse af, hvad ordene fra Hebr. 12, 1-3 rummer. Her rettes læserens øjne og opmærksomhed på løbet, kampen og målet i Himlen - og på at omkostningerne kan være mange - kan være livet, men sejren er vundet og Satan taber for hvert martyrliv, han tager!

​Da Wolfmueller slog op på sin hjemmeside (https://wolfmueller.co/), at han udgav denne bog, kom en kommentar: ”You write books faster than I can read them”. Man kan få indtryk af, at Bryan Wolfmueller (BF) bare prædiker i sin egen kirke, rejser for at prædike, laver undervisnings-videoer og skriver bøger. Men  BF gør disse ting godt og klart og velstruktureret, så vi blot kan glæde os og gerne dele det.

Senest har BF skrevet ”And Take They Our Life”, hvor han indfanger Luthers tanker om at være martyr. Bogen er en naturlig forlængelse af den forrige bog ”A martyrs faith in a faithless world” og en udvidelse af et foredrag fra sidste års Doxology-konference. Den kan hentes gratis som pdf-fil på hjemmesiden, hentes gratis som Kindleabonnement (ePub) og kan købes som trykt bog fra Amazon.de.
 
Med udgangspunkt i luthersk korsteologi og forståelse af at Satan gennem død forsøger at udrydde den kristne, fører BW os ind i, at det er Satans kamp mod Guds Ords livgivende kraft, der viser sig i martyriet. Satan hader evangeliets ord om at ”kvindens sæd skal knuse slangens hoved” og at det lever i den, der tror på evangeliet, så han søger at dræbe det og den, det lever i. Derfor taler Luther ikke om martyrium som et kald eller en tjeneste for Gud, men som en følge af troen på Guds Ord og løfter. Martyrer var i Luther øjne ikke efterfølgelseshelte, men trosvidner, for Satan søger at dræbe troens liv.

Den, der lever i troen, hviler dog i at døden er ikke afslutningen. For når slaget ser ud til at være tabt. både på korset og i martyrens død,  da viser Guds Ord og Ånd sig netop at have magten over liv og død. Så kommer hverken Kristus eller martyren ikke til at lide nederlag, men det gør til Satan. Der er en rig trøst i dette første afsnit – en trøst, der binder troen til Guds Ord i liv og død.

Herefter fortæller BW 3 martyr beretninger, der har fyldt i Luthers teologi og skrifter. To af disse er udvidede udgaver af en kort udgave i ”A martyrs faith … ”. Her er flere historiske informationer om Luthers forståelse af martyrernes død med og flere af Luthers reaktioner på dem. De forløb gør martyriet aktuelt for nutids læseren.
Den første, Henry Zutphen, blev martyr i den slesvigske del af Dittmarsken (gammelt dansk land) 100 km. syd for den nuværende grænse mellem Tyskland og Danmark, imens han er tilknyttet en luthersk menighed i Bremen. For Luther var Zutphens død et stærkt vidnesbyrd om hvordan Satan hader evangeliet og evangeliets tjenere. BW gennemgår Luthers brev til menigheden i Bremen og viser 9 vinkler af Luthers teologiske forståelse af martyriet. Luther fastholder at Jesus er herre midt i forfølgelser, som Luther anser for normaltilstanden for kristenlivet. Helligånden styrker den kristne på vejen til herligheden igennem den tilsyneladende skamfulde død, fordi martyriet bekræfter Guds ords troværdighed og deres forkyndelses sandhed. Luther går endda så vidt, så han lærer menigheden, at Zutphens martyrdød må blive set som et kald til bødlerne gennem Zutphens forkyndelse af det klare evangelium.

I delen om de unge romerske kvinder, Agnes og Agatha, gengives hele deres forhør og forløbet af deres henrettelse. Det er på en gang barsk læsning - og et stærkt vidnesbyrd om at troen ægtevier den kristne til Kristus og fører til en virkelig skilsmisse fra verden, så Agatha taler om skridtene til torturen som vejen til hendes bryllupsdans. Når BW gengiver Luthers sammenvævning af beretningerne med skriftudlægning, bliver det forkyndelse af, hvad Guds Ord siger om hengivelse til Kristus igennem døden. I Luthers forkyndelse er det helt grundlæggende, at Gud bruger Satans egne gerninger til at ødelægge Satans rige. Samtidig er det en jordnær praktisk teologi, for Satans angreb rammer krop og dermed i smerte vores hjertes frygt og nød.

Næstsidst retter BW opmærksomheden på, at martyrernes liv og død er en gave til kirken, til opmuntring og til efterfølgelse, for de fuldførte løbet. Den anfægtelse, som kan sidde i os i dag - om vi kan følge efter dem i troskab - tages op, med det sidste eksempel, Romanus, hvor BW peger på, at vi ikke skal frygte forfølgelsen og opsøge martyriet, men rette fokus på målet og hvile i Guds hånd og vej indtil vi når dertil.

De sidste 20 sider er klip fra Luthers tekster og prædikener med vinkler på martyriet. De skal ses som tilføjelse til de mange citater, der er flettet ind i resten af bogen.

Alt i alt er dette en lille kompakt men let læst bog, som på en sund luthersk og bibelsk retter fokus på den kristne kamp på Satan, Verden og mig eget kød (og mest på de to første), men derved retter fokus på trøsterig måde hen på løbets fuldendelse i at være forenet med vor retfærdighed i Jesus Kristus og på målet hjemme hos Gud.

Knud W. Skov

Flemming Baatz Kristensen:
​På pilgrimsrejse i kirkeåret I.
Forlagsgruppen Lohse, 2019.
416 sider. Pris: 299,95 kr.

Bogen er – som titlen antyder – en rejse gennem første halvdel af kirkeåret. Måske er det nærmere en mediterende vandring. Flemming Baatz Kristensen, der er sognepræst ved Sct. Pauls kirke i Aarhus, kalder også kirkeåret ”et årskursus i kristendom, et år med Jesus, en pilgrimsrejse, hvor vi er på vandring fra den ene oase til den næste” (s. 9), bygget op om de tre højtider julen, påsken og pinsen.

Forfatteren nævner tre målgrupper: 1: Mennesker der ikke kender noget til kirkeåret. 2: Folk der går regelmæssigt i kirke. 3: Præstekolleger. Det er meget ambitiøst at ville nå så vidt omkring, men så vidt som jeg kan bedømme det, lykkes det virkelig!

Bogen indledes med en introduktion til kirkeåret med understregning af, at kirkeåret skal opleves ved regelmæssig deltagelse i kirkens gudstjenester. Man kan ikke bare læse sig til det.

Særligt gør Flemming Baatz opmærksom på forholdet mellem tiden og evigheden. Den fortidige begivenhed, vi møder i liturgien og teksterne en given søndag, sker i vores liv nu. Det er det, der med det bibelske ord kaldes ihukommelse, som ikke kun betyder mindes eller huske, men mere indebærer, at det fortidige bliver nærværende og aktuelt i nuet.

Dernæst følger et kapitel om kirkeårets tilblivelse og udvikling. Det understreges, at dets begyndelse er søndagen, som på apostlenes tid blev den vigtige dag med fejringen af Jesus opstandelse. Snart begyndte man også at fejre påsken, og her knyttede de kristne til ved den jødiske kalenders bestemmelse for, hvornår den skulle fejres. I løbet af 200-tallet kom pinsen og julen til, og kirkeåret fik sin skikkelse. Gennem århundrederne er der kommet flere dage til, og nogle er blevet ændret.

Bogens hoveddel er en vandring fra søndag til søndag og helligdag, fra oase til oase, fra første søndag i advent til langfredag. Bind 2, der går fra påskedag til sidste søndag i kirkeåret er også udkommet. Der gives en kort indledning til hver af kirkeårets perioder, og derefter er der for hver søndag og helligdag først en kort introduktion, hvor søndagens særpræg omtales. Dernæst er der en præsentation af dagens bibelske læsninger, både til første og anden tekstrække.

Nogle søndage sluttes der med et ”Til eftertanke”, der kan være citater fra andre forfattere – gamle eller nyere – eller anekdoter eller oplevelser, der kaster lys over dagen. I denne del finder man også forslag til markering af kyndelmisse og askeonsdag.

Flemming Baatz understreger i indledningen, at han i forklaringerne til kirkeårets tekster er optaget af tre ting.
1: At give en kort, enkel tekstforklaring.
2: At formidle pointer i den kristne tro og sjælesorg.
3: At lade dagens tre bibeltekster komme i snak med hinanden.

En bog som denne skal stå sin prøve i praksis og over tid. Og dér har den vist sig som en guldgrube. Som emeritus er jeg almindelig kirkegænger de fleste søndag. Og dér har bogen har stor værdi som forberedelse og pejlen ind på søndagen, så den blev en oase. Men jeg har også fået lov til at forestå nogle gudstjenester, og også i den forbindelse har bogen været til hjælp og berigelse i forberedelsen.

Flemming Baatz har givet os en rig gave.

Jørgen Bækgaard Thomsen